Alle voldsudsatte kvinder og børn bør have ret til kompetent rådgivning og behandling. Men hvis ikke politikerne sætter ind, vil flere specialiserede voldsfaglige tilbud lukke i 2023. Og voldsudsatte kvinder og børn vil fremover ikke få hjælp.
Af Karen Lauritsen, rådgivningschef i Danner; Karin Houmann, leder af Holstebro Krisecenter; Katrine Nordbjærg, forstander på Kvindehjemmet; Britt Malkiel Nielsen, leder af Kolding Krisecenter; Kirsten Hejnfelt, forstander på Ringsted Krisecenter; Hanne Wardinghus Rugholm, centerleder på Randers Krisecenter. Debatindlægget er bragt den 29. januar 2023 i Jyllands-Posten
Når dine børn er i dagtilbud, bliver de mødt af personale med pædagogisk viden. Når dine bedsteforældre skal have hjælp i hverdagen, bliver de mødt af sundheds- og omsorgspersonale. Når du er syg, bliver du mødt af læger og sygeplejersker. Det er der krav om. Og det er rettigheder, vi har.
Men når du efter mange år i et voldeligt parforhold beder om hjælp til at bryde med din voldelige partner, givetvis med livet som indsats, risikerer du at blive mødt af personer med hjertet på rette sted, men uden specialiseret viden og erfaring inden for voldsområdet.
Det er ikke godt nok.
Voldsudsatte kvinder får ikke nødvendig hjælp
De fleste kvinder, der får hjælp på krisecenter eller ambulant, har levet i volden i mere end fem år. Ofte har kvinderne rakt ud efter hjælp før, men ikke fået den nødvendige hjælp.
For nylig fortalte en kvinde os fx, at hendes psykolog diagnosticerede hende med en depression og opfordrede hende til at gå til lægen, der gav hende antidepressiv medicin. Selvom kvinden fortalte om sit forhold, følte hun sig ikke forstået, og hun begyndte for alvor at tro på, at hendes mand havde ret, når han fortalte hende, at det var hende, der var galt på den.
En rådgiver med specialiseret viden om vold ville have haft de faglige kompetencer til at forstå, at der var tale om vold.
Hvis vi skal hjælpe en kvinde ud af et voldeligt forhold, er det afgørende, hun bliver mødt af personer med konkret viden om, hvor ødelæggende et voldeligt forhold er for den udsattes mentale helbred. Personer, der kan vejlede om sikkerhed og risiko. Og personer, som kan hjælpe kvinden med at bearbejde den vold, hun har været udsat for.
Ellers nytter det ikke.
Det ved vi fra vores krisecentre. Og det ved vi fra vores rådgivningstilbud ’Sig det til nogen’, som er målrettet kvinder, der ikke har brug for at tage på krisecenter, men stadig har brug for hjælp til at bryde med volden.
’Sig det til nogen’ tilbyder specialiseret voldsfaglig rådgivning, psykologfaglig indsats og samtaler med pårørende. Siden 2018 har vi hvert år hjulpet mere end 700 voldsudsatte kvinder og pårørende i Ringsted, Randers, Kolding, Holstebro og København, der ellers ikke ville have fået den rette hjælp.
Knap halvdelen af kvinderne i ‘Sig det til nogen’ har tidligere opsøgt hjælp. Men det er først i mødet med ’Sig det til nogen’, at kvinderne og de pårørende har fået hjælp til at forstå voldens dynamikker, redskaber til at håndtere deres situation og bearbejdet voldens konsekvenser.
Regeringen bør investere i veldokumenterede tilbud til voldsudsatte
Heldigvis har den ny regering allerede i regeringsgrundlaget forpligtet sig tydeligt på at stoppe vold mod kvinder. Det er virkelig positivt. Samtidig erkender regeringen omsider, at vi ikke løser varige problemer med midlertidig finansiering.
’Sig det til nogen’ er et eksempel på et veldokumenteret specialiseret rådgivningstilbud til voldsudsatte. Men indsatsen i Holstebro, Kolding Krisecenter og Kvindehjemmet i København står til at lukke i 2023, da finansieringen udløber. Det vil betyde, at flere hundrede kvinder og deres pårørende fremover ikke vil få hjælp.
Det giver ganske enkelt ikke mening at kaste det gode arbejde ud med badevandet og starte forfra.
Erfaringen er der. Opsætningen er der. Personalet er der. De voldsudsatte kvinder er der. Og effekten af ’Sig det til nogen’ er helt tydelig. Der mangler kun den varige finansiering for at imødekomme behovet og hjælpe kvinderne med at bryde med volden i tide.
