Viden om kvælningsvold

Kvælning er, når ilttransporten til hjernen afbrydes, hvilket kan give fysiske og psykiske skader og potentielt være livsfarligt. Mange kvinder, som lever i voldelige parforhold, oplever, at kvælningsvold er en del af volden.

Forskning viser, at halvdelen af kvinder på krisecentre har oplevet at få taget kvælertag som en del af volden. Og mere end hver femte kvinde i det ambulante rådgivningsforløb til voldsudsatte kvinder, ’Sig det til nogen’, som Danner er programejer for, har været udsat for kvælningsvold.

Hvad er kvælningsvold?

Kvælning forårsager iltmangel, som kan opstå på flere forskellige måder. Det kan ske ved en blokering af luftvejene eller ved at stramme om halsen, så iltransporten til hjernen via blodet afbrydes.

Danner bruger ordet kvælningsvold, når kvælning udøves af en voldelig partner eller nærtstående relation mod en voldsudsat person. Kvælningsvold indgår som en del af et samlet voldsmønster, hvor den voldelige relation er kendetegnet ved kontrol og et ulige magtforhold.

Vidste du, at:

Hvis halspulsårerne blokeres fuldt, kan det tage blot 5-10 sekunder at gøre nogen bevidstløs med et lettere tryk end det, der ligger i et håndtryk.
Tab af kontrol over blære og tarm kan ske efter 30 sekunder. Og død kan indtræffe efter 60-160 sekunders kvælning.
Kvælning kan efterlade synlige mærker – men i halvdelen af tilfældene gør det ikke. En retsmedicinsk undersøgelse vil dog altid kunne vise kroppens indre skader fra kvælning.

Kvælningsvold er en indikator for partnerdrab

Kvinder, som har været udsat for kvælningsvold i et voldeligt parforhold, har mere end 7 gange højere risiko for at blive dræbt af deres partner end øvrige voldsudsatte.

Kvælning er desuden en af de mest almindelige metoder til drab på kvinder og den eneste drabsmetode i Danmark, hvor andelen af kvindelige ofre er størst.

Kvælningsvoldens konsekvenser

Kvælningsvold kan give varige skader på hjernen, som kan medføre motoriske og kognitive forstyrrelser nu og i fremtiden, f.eks. svækket hukommelse.

Den kropslige oplevelse af ikke at kunne få luft og følelsen af at blive kvalt kan både fysisk og mentalt opleves som et drabsforsøg. Ofte ved den udsatte ikke, om kvælningen vil stoppe i tide, eller om hun vil dø under episoden. Kvælningsvold kan derfor have alvorlige konsekvenser for den udsattes psyke og kan føre til lidelser som PTSD, depression, angst og selvmordstanker.

Eksempler på fysiske eller synlige tegn ved kvælning:

Punktformede blødninger i øjnene eller ansigtet
Sløret eller nedsat syn
Tinnitus
Ændret stemme eller talebesvær
Mærker, rifter og smerter ved halsen
Problemer med – og smerter ved – vejrtrækning
Hængende mundvig eller øjenlåg
Svimmelhed, kvalme og hovedpine
Problemer med hukommelsen, forvirring og desorientering
Ukontrolleret vandladning og/eller afføring under kvælningsepisoden

Magtens greb: Analyse af kvælningsvoldens konsekvenser

Vil du vide mere om kvælningsvold? Læs Danners temaanalyse “Magtens Greb – Omfanget og konsekvenserne af kvælningsvold.

Her har vi vores viden fra

Læs mere

Bichard, H., Byrne, C., Saville, C., & Coetzer, R. (2023). The neuropsychological outcomes of non-fatal strangulation in domestic and sexual violence: A systematic review. Neuropsychological Rehabilitation, 32(6), 1164–1192.
De Boos, J. (2019). Review article: Non-fatal strangulation: Hidden injuries, hidden risks. Emergency Medicine Australasia, 31(3), 302–308.
Dokkedahl, S. (2021). Kvinder på krisecenter. Syddansk Universitet, Videnscenter for Psykotraumatologi.
Glass, N., Laughon, K., Campbell, J., Block, C. R., Hanson, G., Sharps, P. W., & Taliaferro, E. (2008). Non-fatal strangulation is an important risk factor for homicide of women. The Journal of Emergency Medicine, 35(3), 329–335.
Hansen, S. B., & Okholm, M. M. (2024). Drab i Danmark 2017–2021. Justitsministeriets Forskningskontor.
Joshi, M., Thomas, K. A., & Sorenson, S. B. (2012). ”I didn’t know I could turn colors”: Health problems and health care experiences of women strangled by an intimate partner. Social Work in Health Care, 51(9), 798–814.
Pritchard, A. J., Reckdenwald, A., & Nordham, C. (2015). Nonfatal strangulation as part of domestic violence: A review of research. Trauma, Violence, & Abuse, 18(4), 407–424
Smith, D. J., Mills, T., & Taliaferro, E. H. (2001). Frequency and relationship of reported symptomology in victims of intimate partner violence: The effect of multiple strangulation attacks. The Journal of Emergency Medicine, 21(3), 323–329.
Sorenson, S. B., Joshi, M., & Sivitz, E. (2014). A systematic review of the epidemiology of nonfatal strangulation, a human rights and health concern. American Journal of Public Health, 104(11), e54–e61.
Spencer, C. M., Keilholtz, B. M., Palmer, M., & Vail, S. L. (2023). Factors associated with non-fatal strangulation victimization in intimate relationships: A meta-analysis. Trauma, Violence, & Abuse, 25(3), 2103–2114.
Stansfield, R. & Williams, K. R. (2018). Coercive control between intimate partners: An application to nonfatal strangulation. Journal of Interpersonal Violence, 36(9–10), 1–20.
Thomas, K. A., Joshi, M., & Sorenson, S. B. (2014). “Do you know what it feels like to drown?”: Strangulation as coercive control in intimate relationships. Psychology of Women Quarterly, 38(1), 124–137.
Thomsen, J. L. (red.) (2021) Retsmedicin (4. udg). FADL’s Forlag
Training Institute on Strangulation Prevention (2023). Physiological consequences of strangulation: Seconds to minute timeline (Version 1.23.23).
Valera, E. M., Daugherty, J. C., Scott, O. C., & Berenbaum, H. (2023). Strangulation as an acquired brain injury in intimate-partner violence and its relationship to cognitive and psychological functioning: A preliminary study. The Journal of Head Trauma Rehabilitation, 37(1), 15–23.
White, C., Martin, G., Schofield, M., & Majeed-Ariss, R. (2021). “I thought he was going to kill me”: Analysis of 204 case files of adults reporting non-fatal strangulation as part of a sexual assault over a 3-year period. Journal of Forensic and Legal Medicine, 79, 102128.