Om os

Danner - vi styrker kvinder

Siden 1979 har Dannerhuset - i dag kaldet Danner - fungeret som kvinde- og krisecenter båret af en stærk frivillighed, og huset er i dag ikonisk for den danske kvindebevægelse. Danners historie går endnu længere tilbage. I 1873 besluttede Grevinde Danner - enke efter Frederik VII - at stifte en fond og opføre et hus for udsatte fruentimmer. Huset fungerede som sådan i mere end 100 år, men pengene slap op, så huset blev solgt i 1979. De nye ejere ønskede at rive huset ned og bruge grunden til et kontorhus, men det nåede aldrig at blive en realitet. Den 2. november 1979 besatte 300 feminister Dannerhuset og via en spektakulær periode med demonstrationer, landsindsamling og massiv folkelig opbakning, lykkedes det dem at rejse penge nok og politisk accept af at de kunne købe huset og oprette en ny fond 'Kvindecenterfonden Dannerhuset'. Læs Danners vedtægter her.

Danners Ærespris

Hvert år i anledningen af Danners fødselsdag den 2. november tildeler vi Danners Ærespris til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats 'for at fremme kvinders rettigheder og bryde tabu om vold mod kvinder.'

I 2022 blev Danners Ærespris tildelt retsmediciner og Ph.d.-forsker Asser Thomsen og Politiken-journalist Line Vaaben for deres banebrydende forskning, journalistik og fælles forfatterskab om partnerdrab - blandt andet i bogen ’En forudsigelig forbrydelse – kvindedrab i Danmark’.

I 2021 blev Danners Ærespris tildelt DAWEO - Danner Afghanistan Women for Empowerment Organisation. På et tidspunkt hvor Afghanistans kvinder og piger er ekstremt truede af både vold i hjemmet og vold i samfundet har DAWEO kæmpet for at organisere krisecentre rundt i Afghanistan og for adressere vold mod kvinder systematisk. Efter magtskiftet i efteråret 2021 gives prisen i solidaritet med Afghanistans kvinder. Se mere her.

I 2020 blev Danners Ærespris tildelt Kefa Abu Ras. Som medstifter af organisationen Søstre mod vold og kontrol og som en fagperson, der altid støtter kvinder på vej ud af social kontrol, har Kefa Abu Ras været foregangskvinde for at sikre kvinder med primært muslimsk tilhørsforhold retten til et frit liv.

I 2019 blev Danners Ærespris tildelt 'Besætterkvinderne', som besatte Danners hus i 1979 og reddede det fra nedrivning.

Danners Ærespris 2018 blev tildelt Mette Helena Rasmussen, indretningsekspert, influencer og tidligere beboer på Danners krisecenter.

Mette Helena Rasmussen bryder hver dag tabu om dét at have været udsat for partnervold. Hun bruger sig selv aktivt og med humor i mange sammenhænge for at vise andre kvinder, at man godt kan være succecfuld og komme videre i livet, selvom alt ikke er eller har været perfekt hele tiden.

Tidligere har blandt andre filminstruktøren Christina Rosendahl, dagbladet Information, forfatter Hanne-Vibeke Holst og skønhedsguru Ole Henriksen modtaget Danners Ærespris.

I næsten 30 år var Dannerhuset ledet af frivillige. I dag arbejder de cirka 200 frivillige og 40 ansatte sammen om at løfte Danners arbejde. Danner er en privat organisation, som arbejder for at skabe respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene og en verden fri for vold mod kvinder og børn.

Danner styrker kvinder og børn

Danner har en særlig viden om vold, som både er baseret på 40 års erfaring og stor teoretisk viden om voldens dynamikker og voldsformer. Med stor omsorg for den enkelte kvinde og hendes børn styrker vi familiens muligheder for at komme videre efter at have levet i et voldeligt forhold.

Siden 1979 har Danners krisecenter givet beskyttelse til over 6000 kvinder og deres børn. Årligt bor omkring 60 kvinder og deres børn på Danners krisecenter. Udover at tilbyde krisecenterophold med de støttefunktioner, som er påkrævet, hjælper og rådgiver Danner voldsudsatte kvinder gennem en række voldsfaglige tilbud. Sig Det Til Nogen er et ambulant rådgivningstilbud for voldsudsatte kvinder og deres pårørende, som vi driver i samarbejde med fem andre krisecentre rundt i landet. Danner har etableret en terapihave, hvor vi arbejder med naturbaseret terapi og vi har skrevet en fagbogen Vold, traume og naturens helende virkning. I samarbejde med Frederik VII Stiftelse på Jægerspris Slot har vi etabeleret de såkaldte Dannerboliger, for kvinder med børn, der har særlig brug for støtte og stabilitet efter et krisecenterophold. Som en del af Sig det til nogen, driver vi desuden et særligt tilbud for kvinder med minoritetsbaggrund, hvor man blandt andet kan modtage rådgivning på arabisk eller engelsk ifht. vold i nære relationer.

Danners telefon er åben døgnet rundt

Hvert år ringer mere en 2000 voldsudsatte, pårørende og fagfolk til vores døgnåbne telefonrådgivning på 3333 0047 for at få hjælp og råd i forbindelse med vold i nære relationer. En overvejende del af opkaldene kommer fra kvinder, der har mistanke eller vished om, at deres partner eller anden person i det nære netværk udsætter dem for psykisk vold og/eller andre former for vold. Vi støtter dem ved at lytte, rådgive og hjælpe videre til fx et rådgivningstilbud eller en samtale med henblik på indlogering på et krisecenter. Og vi giver de børn, der følges med deres mor på krisecenter, redskaber til at håndtere de bekymringer og skader, som volden har forårsaget. Vores møde med enhver voldsudsat sker i respekt for den enkelte og med stor voldsfaglig viden.

Vold mod kvinder og børn er et globalt problem og en af de største brud på basale menneskerettigheder. Danners videnscenter arbejder for at styrke det fælles vidensniveau om vold mod kvinder. Både nationalt og internationalt er der brug for at erstatte myter med fakta om vold mod kvinder, for at vi sammen kan skabe forandringer, der forbedrer kvindes sundhed og adgang til et frit liv. Vold er uløseligt forbundet med køn og normer, derfor blander vi os i debatten for at sikre respektfulde normer, lige rettigheder og tidssvarende lovgivning.

Det uhyggelige er, at jeg først er blevet bange for ham bagefter. Hvis han ikke havde overfaldet mig den aften, er det ikke sikkert jeg havde siddet her i dag. Så var jeg måske stadig sammen med ham, eller han havde gjort alvor af sine trusler om, at hvis han ikke kunne få mig, skulle ingen have mig. Kristina, tidligere beboer på Danners krisecenter.

Metodeudvikling er centralt

Arbejdet med voldsudsatte kvinder og deres børn giver os en særlig viden, som forpligter os til at forebygge volden. Det er ikke et mål i sig selv, at hjælpe flest muligt kvinder og børn til et liv efter volden - det egentlige mål består i at udrydde al vold mod kvinder og børn - en vold, der desværre meget ofte udspringer af kønsstereotype forestillinger om mandlig dominans. Vi monitorerer derfor vores arbejde og leder efter årsagssammenhænge på både det individuellle og relationelle niveau og i samspillet med myndigheder, normer og lovgivning. Vi kigger efter nye effektive metoder og forskningsprojekter, der kan give os dybere viden om voldens konsekvenser og mulige forebyggelsespotentiale, samtidig med at vi selvfølgelig hele tiden har for øje at udvikle og forbedre kvaliteten af vores arbejde for kvinder og børn.

Hvad bør vi som samfund gøre for at stoppe volden?

Herhjemme har vi så meget viden om vold, at vi bliver nødt til at spørge os selv, hvad vi som samfund kan gøre for at stoppe den. Kvinder og piger har historisk set ligget under for kønsstereotype normer, der fremmer mandlig dominans – de normer spiller stadig en stor rolle ikke mindst i nære relationer. For mens vi bryster os af stor ligestilling ude i samfundet, så er der samtidig ikke bevis for at ligestillingen og ligeværdet er tilstede i samme omfang i hjemmet; vold mod kvinder i nære relationer er ikke faldet i de senere årtier, som man ville forvente.

Opgør med partnervold handler det ikke ’kun’ om at beskytte den enkelte kvinde, når volden er sket. Det handler ’især’ om at stoppe de normer der fremmer mandlig dominans, og om at stoppe de 10.000-vis af mænd, der hvert år slår, dominerer, truer og krænker kvinder.

Der er på tide, at vi får et samfund med ligeværdige borgere, der respekterer kvindens ret til at færdes trygt og bestemme over sin egen krop – og selvfølgelig et samfund, der understøtter alles ret til at være præcis dem de er uanset alder, køn og minoritets-tilhørsforhold.

Kvindetegnene er symbol på vores solidaritet med fortidens, nutidens og fremtidens kvinder

De fire store kvindetegn på ruderne, som blev malet i 1979, da huset blev besat af 300 feminister, viser, at vi står i solidaritet med fortidens, nutidens og fremtidens piger og kvinder, som er blevet eller vil blive krænket på grund af deres køn. Og de viser desværre, at der stadig er brug for os til at kæmpe for en fremtid uden vold mod kvinder og børn.

Antallet af kvinder, der bor på krisecenter viser, at mænds vold mod kvinder massiv – især i de nære relationer. Både kvinder og børn bliver slået ihjel af en far, en stedfar eller en nuværende eller tidligere partner - hans motiv er som oftest, at han vil eje hende. Det er nemlig velkendt, at mænd, der dræber ’deres kvinder og børn’ ofte har et forfejlet kvindesyn og ikke respekterer ligeværdighed og ligestilling.

Mænd er selvfølgelig også udsat for farlig partnervold – her er udøverne både kvinder og mænd. Hvert år flytter cirka 20 mænd på mande- eller krisecenter, fordi de har været udsat for vold. Tal fra socialstyrelsen viser, at cirka 1700 kvinder flytter på krisecenter af samme grund.

Ny kriminalisering af psykisk vold

Partnervold er ulovligt – både over for den det direkte går ud over og over for de børn, der er vidner. Alligevel er det næsten risikofrit at udøve endog farlig og langstrakt vold mod sin partner - mens dem, der bliver slået, truet og nedbrudt betaler en livsvarig høj pris. En ny kriminalisering af psykisk vold kan være med til at ændre på det forhold.

Som et retfærdigt og ligeværdigt samfund, mangler vi at se, at voldsudøvere konsekvent stilles til ansvar for deres kriminelle handlinger og behandles for deres psyko-sociale problemer.
Vi ser desværre gang på gang, at myndigheder og frontpersonale ikke har nok viden om partnervold til at forstå, hvad de skal stille op med voldsudsatte og voldsudøvende borgere. Og som befolkning går vi - groft sagt - rundt i en slags tågedis af berøringsangst eller fornægtelse. Derfor træffes der dårlige eller ubevidste beslutninger – af den enkelte, af kærestepar, blandt kolleger eller i lokalmiljøet, samt i den offentlige forvaltning og i den offentlige samtale.

Børn skal også beskyttes mod vold i hjemmet

Beskyttelsen af børn skal stå centralt i et hvert menneskes kodeks og hos enhver forvaltning. Men det oplever vi ikke sker. En 2016-undersøgelse fra VIVE viser, at hvert sjette barn har været udsat for fysisk vold i hjemmet. Det svarer til 3-4 børn i en skoleklasse.

Vores respons til børnene skal være baseret på viden, empati og støtte-tilbud, der rækker længere end fx de 10 psykologsamtaler, som krisecentrene er forpligtet til at tilbyde de børn, der bor på krisecenter. Kommunernes og Børnehusenes hjælp til disse børn svinger; nogle steder har man forstået vigtigheden af en holistisk indsats, mens andre myndigheder (åbenbart) har svært ved at se højspændte voldsrelaterede familiekonflikter fra barnets perspektiv. De har simpelthen ikke blik for dét, som volden fører med sig af selvvalgt isolation, aggressiv adfærd eller langvarig depression

Eksempelvis er det ikke altid i barnets interesse, at blive ved med at se en far, der har udsat moren for vold. Et barn, der har været vidne til vold har også brug for fred og ro til at få reguleret nervesystemet.
Desværre oplever vi ofte, at myndigheder vurdere,r at en far sagtens kan være en god far, selvom han har været dominerende og krænkende over for moderen og familien i flere år. Her skal vi være mere ambitiøse; en
forælder, der har udvist ekstrem mangel på dømmekraft over for partner og børn ved at udøve kriminaliseret psykisk og fysisk vold, kan ikke forvente, at denne adfærd ikke smitter af på retten til at se sine børn!

”Hvis jeg gerne ville være sammen med ham, så skulle jeg lave om på mig selv. Hvis vi skulle have en hyggelig weekendtur i skoven, skulle jeg allerede begynde at være helt stille og usynlig om onsdagen, så han ikke havde grund til at kritisere mig. Og børnene lærte, at det hele handlede om fars behov, og dét han havde lyst til at lege." Sofie, tidligere beboer hos Danner

Forældede køns-forestillinger om dominans og magt

Det tyder på at voldsudøvelse i dag - mod både mænd og kvinder - handler om forældede køns-forestillinger om dominans og magt. Det paradigme skal for alt i verden ikke gå i arv til vores børn og børnebørn. De skal lære sunde menneskesyn at kende; hvor respekt for individet og gensidig respekt for alle køn er i centrum.

Den amerikanske sociolog, Michael P. Johnson har beskrevet den psykiske vold i otte taktikker, som sammen eller hver for sig beskriver den psykiske voldsudøvers adfærd over for den voldsudsatte. Her kan man se, at også børnene kan indgå i det manipulatoriske spil:

Overskrider grænser
Misbruger følelser
Isolerer fra familie og venner
Bagatelliserer, nægter og bebrejder andre, når noget er sket
Bruger børnene til at kontrollere
Bruger mandlige privilegier
Bruger økonomi som magtvåben
Tvinger og truer til at opnå noget

Den psykiske vold er skadelig på mange måder. Den går ud over egenkærligheden, forældreevnen, tilliden til egne kræfter, lysten til at betro sig til andre og meget, meget mere.

Hvorfor går hun dog ikke bare fra ham?

Men hvorfor hun dog ikke bare går fra ham. Spørgsmålet er forståeligt. Lige så forståeligt er det, at det både kan være frygt og kærlighed til partneren, der gør, at hun bliver. Modspørgsmålet er naturligvis: Hvis det er så let, hvorfor holder han så ikke bare op med at dominere og slå?

"Når han havde smadret hele huset, og jeg sad og tørrede blodet af, var det altid noget med, at han sagde, hvor var det også synd, at jeg kom til det. Kom til at gøre ham jaloux eller stille osten forkert på bordet. Jeg trøstede ham, fordi han var kommet til at slå." Berith, tidligere beboer hos Danner.

Nu er det på tide at vi retter spotlightet mod ’vold mod kvinder’ og har ligeværds-brillerne på!

I Danmark bør det væres vores ideal, at enhver har samme adgang til sociale og økonomiske livsvilkår. Hvor kvinders kroppe ikke gøres til genstand for skam, skyld, og uønsket seksuel opmærksomhed. Hvor mænd kan leve uden pres for skulle have en kønsstereotyp adfærd, der handler om at hævde sig i kraft af sit køn. Hvor alle køn kan leve, som dem de er. Og hvor børn beskyttes mod psykiske og fysiske overgreb og ikke presses til at gøre noget mod deres vilje.

Vi har tidligere fået bande-pakken, pakken mod økonomisk kriminalitet og mod seksuelle overgreb mod børn – nu er det på tide at vi retter spotlightet mod ’vold mod kvinder’ og har ligeværds-brillerne på.

Vores løsninger og bud på en fremtid uden vold mod kvinder og børn

Individets rettigheder skal stå centralt. Men det skal statens og myndighederns rolle for at sikre alle et liv uden vold også. I Danner arbejder vi løbende for at anvise løsninger, der kan forbedre vores samfund ud fra det vi ved, og det vi ser i vores praksis med voldsudsatte kvinder og børn. Vores bud på en fremtid uden vold mod kvinder og børn tager udgangspunkt i erfaringer, teori, data og analyse. Vi skal tage nogle særlige hensyn til visse borgere, så de har samme muligheder som alle andre:

"Opholdet på Danners krisecenter er noget af det bedste der er sket for mig. Jeg har fået afklaring på hvorfor mit forhold udviklede sig som det gjorde. Jeg er blevet bekræftet i, at jeg skulle have professionel hjælp til at komme ud af forholdet og på benene igen." Anne, tidligere beboer hos Danner.

Økonomi

Læs om Danners økonomi, find årsregnskaber og stamdata, og få oversigt over fordeling af indtægter og udgifter

Vores arbejde

Gennem research og dokumentation arbejder vi nationalt og internationalt for at skabe viden om vold mod kvinder og børn; en viden, vi bruger til at skabe offentlig og politisk opmærksomhed om behovet for at skabe forandringer.

Danners historie

Læs om Danners historie fra stiftelsen i 1873, foranledet af Grevinde Danner, frem til i dag: Fra græsrodsbevægelse til professionel organisation.