Om os


Danner - vi styrker kvinder 

Siden 1980 har Dannerhuset fungeret som kvinde- og krisecenter, båret at en stærk frivillighed, og huset står i dag ikonisk for den danske kvindebevægelse. Men vores historie går endnu længere tilbage. I 1873 besluttede Grevinde Danner - enke efter Frederik VII - at stifte en fond og opføre et hus for udsatte fruentimmer. Huset fungerede som sådan i mere end 100 år, men pengene slap op, så huset blev solgt i 1979. De nye ejere ønskede at rive huset ned og bruge grunden til et kontorhus, men det nåede aldrig at blive en realitet. Den 2. november 1979 besatte 300 feminister Dannerhuset og via en spektakulær periode med demonstrationer, landsindsamling og massiv folkelig opbakning, lykkedes det dem at rejse penge nok og politisk accept af at de kunne købe huset og oprette en ny fond 'Kvindecenterfonden Dannerhuset'. 


Danners Ærespris

Hvert år i anledningen af Danners fødselsdag den 2. november tildeler vi Danners Ærespris til en person, der har gjort en ekstraordinær indsats 'for at fremme kvinders rettigheder og bryde tabu om vold mod kvinder.' Danners Ærespris 2018 blev tildelt Mette Helena Rasmussen, indretningsekspert, influencer og tidligere Danner-beboer. I 2019 blev Danners Ærespris tildelt 'Besætterkvinderne', som besatte Danners hus i 1979 og reddede huset fra nedrivning.

Mette Helena Rasmussen bryder hver dag bryder hver dag tabu om dét at have været udsat for partnervold. Hun bruger sig selv aktivt og med humor i mange sammenhænge for at vise andre kvinder, at man godt kan være succecfuld og komme videre i livet, selvom alt ikke er eller har været perfekt hele tiden.  Tidligere har blandt andre filminstruktøren Christina Rosendahl, dagbladet Information, forfatter Hanne-Vibeke Holst og skønhedsguru Ole Henriksen modtaget Danners Ærespris.

I næsten 30 år var Dannerhuset ledet af frivillige. I dag arbejder de cirka 200 frivillige og 40 ansatte sammen om at løfte Danners arbejde. Danner er en privat organisation, som arbejder for at skabe respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene og en verden fri for vold mod kvinder og børn. 


Danner styrker kvinder og børn

Danner har en særlig viden om vold, som både er baseret på 40 års erfaring og stor teoretisk viden om voldens dynamikker og voldsformer. Med stor omsorg for den enkelte kvinde og hendes børn styrker vi familiens muligheder for at komme videre efter at have levet i et voldeligt forhold.

Siden 1979 har Danner krisecenter givet beskyttelse og rådgivning til over 6000 kvinder og deres børn. I dag bor omkring 60 kvinder og deres børn på Danners krisecenter. Udover at tilbyde krisecenterophold hjælper og rådgiver vi gennem en række forskellige voldsfaglige tiltag. Sig Det Til Nogen er et ambulant rådgivningstilbud for voldsudsatte kvinder og deres pårørende, som vi driver sammen med Randers og Ringsted Krisecenter. Danner har etableret en terapihave og vi arbejder med naturbaseret terapi. I samarbejde med Jægerspris Slot har vi etabeleret boliger ved Jægerspris Slot, som kvinder med børn kan tilbydes for at få stabilitet efter et krisecenterophold og opsøgende arbejde blandt migrantkvinder, en særligt isoleret og udsat gruppe, som vi bygger bro til, så de de kan få adgang til samme rettigheder som andre.

Hvert år ringer mere en 2000 voldsudsatte, pårørende og fagfolk til vores døgnåbne telefonrådgivning for at få hjælp og råd i forbindelse med vold i nære relationer. En overvejende del af opkaldene kommer fra kvinder, der har en fornemmelse af at deres eget parforhold er i ubalance og måske indeholder psykisk vold eller andre former for vold. Vi støtter dem ved at lytte til dem, rådgive og hjælpe dem videre til fx et rådgivningstilbud eller en samtale med henblik på indlogering på et krisecenter.  Og vi giver deres børn redskaber til at håndtere de bekymringer og skader, som volden har forårsaget. Vores møde med enhver voldsudsat sker i respekt for den enkelte og med stor voldsfaglig viden.

Vold mod kvinder og børn er et globalt problem og en af de største brud på basale menneskerettigheder. Gennem research og dokumentation arbejder Danners videnscenter for at skabe ny viden om vold mod kvinder. En viden vi bruger både nationalt og internationalt til at skabe offentlig og politisk opmærksomhed om behovet for at skabe forandringer. Vold og ligestilling er uløseligt forbundet. Derfor vil vi påvirke ligestillings- og kønsdebatten og sikre, at kvinder og børns rettigheder er på den politiske dagsorden. Målet er at skabe respektfulde normer, lige rettigheder og tidssvarende lovgivning.

Det uhyggelige er, at jeg først er blevet bange for ham bagefter. Hvis han ikke havde overfaldet mig den aften, er det ikke sikkert jeg havde siddet her i dag. Så var jeg måske stadig sammen med ham, eller han havde gjort alvor af sine trusler om, at hvis han ikke kunne få mig, skulle ingen have mig. Kristina, tidligere beboer på Danners krisecenter.

Metodeudvikling er centralt

Vi opstiller mål, er altid på udkig efter nye, effektive metoder, fører statistik, sætter analyser og forskningsprojekter i gang, og udfører løbende og kontinuerlige evalueringer. Alt sammen med det formål at udvikle og optimere og forbedre kvaliteten af vores arbejde.

Læs Danners vedtægter her


Hvad bør vi som samfund gøre for at stoppe volden? 


Herhjemme har vi efterhånden tilegnet os så meget viden om vold, at vi ikke kan undgå at kigge på, hvad vi som samfund kan gøre for at stoppe den. Kvinder og piger har historisk set ligget under for normer, der fremmer mandlig dominans – de spor er stadig synlige, og de skræmmer stadig.

Opgør med partnervold handler det ikke ’kun’ om at beskytte den enkelte kvinde, når volden er sket. Det handler ’især’ om at stoppe de 10.000-vis af mænd, der hvert år slår, dominerer, truer og krænker kvinder. 

Der er på tide, at vi får et samfund med ligeværdige borgere, der respekterer kvindens ret til at færdes trygt og bestemme over sin egen krop – og selvfølgelig et samfund, der understøtter alles ret til at være præcis dem de er uanset alder, køn og minoritets-tilhørsforhold.


Kvindetegnene er symbol på vores solidaritet med fortidens, nutidens og fremtidens kvinder

De fire store kvindetegn på ruderne, som blev malet i 1979, da huset blev besat af 300 feminister, viser, at vi står i solidaritet med fortidens, nutidens og fremtidens piger og kvinder, som er blevet eller vil blive krænket på grund af deres køn. Og de viser desværre, at der stadig er brug for os til at kæmpe for en fremtid uden vold mod kvinder og børn.

Antallet af kvinder, der bor på krisecenter viser, at mænds vold mod kvinder massiv – især i de nære relationer. Både kvinder og børn bliver slået ihjel af en far, en stedfar eller en nuværende eller tidligere partner - hans motiv er som oftest, at han vil eje hende. Det er nemlig velkendt, at mænd, der dræber ’deres kvinder og børn’ ofte har et forfejlet kvindesyn og ikke respekterer ligeværdighed og ligestilling.

Mænd er selvfølgelig også udsat for farlig partnervold – her er udøverne både kvinder og mænd. Hvert år flytter cirka 20 mænd på mande- eller krisecenter, fordi de har været udsat for vold. Tal fra socialstyrelsen viser, at cirka 1700 kvinder flytter på krisecenter af samme grund. 


Ny kriminalisering af psykisk vold

Partnervold er ulovligt – både over for den det direkte går ud over og over for de børn, der er vidner. Alligevel er det næsten risikofrit at udøve endog farlig og langstrakt vold mod sin partner - mens dem, der bliver slået, truet og nedbrudt betaler en livsvarig høj pris. En ny kriminalisering af psykisk vold kan være med til at ændre på det forhold.

Som et retfærdigt og ligeværdigt samfund, mangler vi at se, at voldsudøvere konsekvent stilles til ansvar for deres kriminelle handlinger og behandles for deres psyko-sociale problemer.
Vi ser desværre gang på gang, at myndigheder og frontpersonale ikke har nok viden om partnervold til at forstå, hvad de skal stille op med voldsudsatte og voldsudøvende borgere. Og som befolkning går vi - groft sagt - rundt i en slags tågedis af berøringsangst eller fornægtelse. Derfor træffes der dårlige eller ubevidste beslutninger – af den enkelte, af kærestepar, blandt kolleger eller i lokalmiljøet, samt i den offentlige forvaltning og i den offentlige samtale.


Og hvad med børnene? 

I værste fald strider vores handlinger mod loven, ikke mindst, når det handler om børn i voldelige familier. Beskyttelsen af børn skal stå centralt i et hvert menneskes kodeks og hos enhver forvaltning.  Men det oplever vi ikke. En 2016-undersøgelse fra VIVE viser, at hvert sjette barn har været udsat for fysisk vold i hjemmet. Det svarer til 3-4 børn i en skoleklasse. 

Vores respons til børnene skal være baseret på viden, empati og støtte-tilbud, der rækker længere end fx de 10 psykologsamtaler, som krisecentrene er forpligtet til at tilbyde de børn, der bor på krisecenter. Kommunernes og Børnehusenes hjælp til disse børn svinger; nogle steder har man forstået vigtigheden af en holistisk indsats, mens andre myndigheder (åbenbart) har svært ved at se højspændte voldsrelaterede familiekonflikter fra barnets perspektiv. De har simpelthen ikke blik for dét, som volden fører med sig af selvvalgt isolation, aggressiv adfærd eller langvarig depression

Eksempelvis er det ikke altid i barnets interesse, at blive ved med at se en far, der har udsat moren for vold. Et barn, der har været vidne til vold har også brug for fred og ro til at få reguleret nervesystemet.
Desværre oplever vi ofte, at myndigheder vurdere,r at en far sagtens kan være en god far, selvom han har været dominerende og krænkende over for moderen og familien i flere år. Her skal vi være mere ambitiøse; en
forælder, der har udvist ekstrem mangel på dømmekraft over for partner og børn ved at udøve kriminaliseret psykisk og fysisk vold, kan ikke forvente, at denne adfærd ikke smitter af på retten til at se sine børn! 

”Hvis jeg gerne ville være sammen med ham, så skulle jeg lave om på mig selv. Hvis vi skulle have en hyggelig weekendtur i skoven, skulle jeg allerede begynde at være helt stille og usynlig om onsdagen, så han ikke havde grund til at kritisere mig. Og børnene lærte, at det hele handlede om fars behov, og dét han havde lyst til at lege." Sofie, tidligere beboer hos Danner

 

Forældede køns-forestillinger om dominans og magt

Det tyder på at voldsudøvelse i dag - mod både mænd og kvinder - handler om forældede køns-forestillinger om dominans og magt. Det paradigme skal for alt i verden ikke gå i arv til vores børn og børnebørn. De skal lære sunde menneskesyn at kende; hvor respekt for individet og gensidig respekt for alle køn er i centrum.

Den amerikanske sociolog, Michael P. Johnson har beskrevet den psykiske vold i otte taktikker, som sammen eller hver for sig beskriver den psykiske voldsudøvers adfærd over for den voldsudsatte. Her kan man se, at også børnene kan indgå i det manipulatoriske spil:

  • Overskrider grænser
  • Misbruger følelser
  • Isolerer fra familie og venner
  • Bagatelliserer, nægter og bebrejder andre, når noget er sket
  • Bruger børnene til at kontrollere
  • Bruger mandlige privilegier
  • Bruger økonomi som magtvåben
  • Tvinger og truer til at opnå noget

Den psykiske vold er skadelig på mange måder. Den går ud over egenkærligheden, forældreevnen, tilliden til egne kræfter, lysten til at betro sig til andre og meget, meget mere. 


Hvorfor går hun dog ikke bare fra ham?

Men hvorfor hun dog ikke bare går fra ham. Spørgsmålet er forståeligt. Lige så forståeligt er det, at det både kan være frygt og kærlighed til partneren, der gør, at hun bliver. Modspørgsmålet er naturligvis: Hvis det er så let, hvorfor holder han så ikke bare op med at dominere og slå?

"Når han havde smadret hele huset, og jeg sad og tørrede blodet af, var det altid noget med, at han sagde, hvor var det også synd, at jeg kom til det. Kom til at gøre ham jaloux eller stille osten forkert på bordet. Jeg trøstede ham, fordi han var kommet til at slå." Berith, tidligere beboer hos Danner.

 

Nu er det på tide at vi retter spotlightet mod ’vold mod kvinder’ og har ligeværds-brillerne på!

I Danmark bør det væres vores ideal, at enhver har samme adgang til sociale og økonomiske livsvilkår. Hvor kvinders kroppe ikke gøres til genstand for skam, skyld, og uønsket seksuel opmærksomhed. Hvor mænd kan leve uden pres for skulle have en kønsstereotyp adfærd, der handler om at hævde sig i kraft af sit køn. Hvor alle køn kan leve, som dem de er. Og hvor børn beskyttes mod psykiske og fysiske overgreb og ikke presses til at gøre noget mod deres vilje.

Vi har tidligere fået bande-pakken, pakken mod økonomisk kriminalitet og mod seksuelle overgreb mod børn – nu er det på tide at vi retter spotlightet mod ’vold mod kvinder’ og har ligeværds-brillerne på.


Vores løsninger og bud på en fremtid uden vold mod kvinder og børn

Individets rettigheder skal stå centralt. Men det skal respekten og kærligheden til hinanden også. I Danner arbejder vi løbende for at forbedre vores samfund ud fra det vi ved, og det vi ser i vores praksis med
voldsudsatte kvinder og børn. Vores løsninger og bud på en fremtid uden vold mod kvinder og børn er derfor bundet i fakta og ambitionen om at tage nogle særlige hensyn til visse borgere, så de har samme muligheder som alle andre:

  • Verdensmålene forpligter os til at sikre ligestilling
  • Alle kommuner skal leve op til Serviceloven
  • Kvinder på krisecenter skal ligestilles med andre økonomisk, socialt og juridisk
  • Voksne på krisecenter skal have ret til samme psykologhjælp som børn
  • Voldsudsatte og voldsudøvere skal have ret til voldsfaglig ambulant rådgivning
  • Voldsudsatte migrantkvinder skal behandles på lige fod med alle andre borgere
  • Børn i voldelige familier skal have adgang til samme rettigheder - uanset kommune og ophold på krisecenter eller ej
  • Faglig viden om vold skal styrkes hos myndigheder, frontpersonale og fagfolk
  • Politiets rolle skal styrkes med centrale enheder
  • Samtykkelovgivning skal vedtages
  • Forebyggelse af sexisme hos børn og unge i Folkeskolen og i uddannelsessektoren
  • Valid og kønsbalanceret statistik på området skal være permanent

"Opholdet på Danners krisecenter er noget af det bedste der er sket for mig. Jeg har fået afklaring på hvorfor mit forhold udviklede sig som det gjorde. Jeg er blevet bekræftet i, at jeg skulle have professionel hjælp til at komme ud af forholdet og på benene igen." Anne, tidligere beboer hos Danner.


Læs om Danners økonomi, find årsregnskaber og stamdata, og få oversigt over fordeling af indtægter og udgifter
Tilbageblik på Danners politiske arbejde, statistikker, projekter, tiltag, højdepunkter og fakta.
Læs om Danners historie fra stiftelsen i 1873, foranledet af Grevinde Danner, frem til i dag: Fra græsrodsbevægelse til professionel organisation.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

26. november 2019
Kom til foredrag i Danner, og få indblik i organisationen, vores særlige historie samt vores viden om og arbejde med vold i nære relationer.