Psykisk vold: Danners anbefalinger
Kvinder udsat for psykisk vold kigger stadig langt efter retfærdighed og juridisk oprejsning. Vores retssystem er ikke gearet til at håndtere sager om psykisk vold, og loven trænger til et eftersyn.
Danner har beskæftiget sig med psykisk vold, før vi havde et sprog for det i Danmark. Og sammen med en række eksperter var Danner medvirkende til, at psykisk vold blev kriminaliseret i Danmark i april 2019. Formålet med lovbestemmelsen var at ligestille psykisk vold med fysisk vold.
Men her 5 år efter, loven blev indført, er vi stadig ikke i mål. Få anmelder psykisk vold, få bliver sigtet og endnu færre bliver dømt. På baggrund af Danners erfaringer, data og viden fra vores indsatser samt international og national forskning og erfaring, har Danner en række anbefalinger til, hvordan vi styrker retssikkerheden for ofre for psykisk vold.
Brug for et eftersyn af loven
Danner mener, der er brug for, at Justitsministeriet kigger loven efter i sømmene. I dag bliver efterforskning af psykisk vold ofte ikke prioriteret. Det sker, fordi efterforskningen er ressourcetung og kompliceret, og fordi den ikke bliver vurderet til at have (nok) betydning for strafudmålingen. Måske også pga. den lave strafferamme.
Derfor mener Danner, at Justitsministeriet bør pålægge politi og anklagemyndigheden ikke at henlægge sager om psykisk vold ved brug af opportunitetsprincippet. Samtidig mener Danner ikke, at den tvingende kontrol er tydeligt nok skrevet frem i paragraf 243. Bestemmelsen kan og bør derfor skærpes.
Politiets frontpersoner skal have mere viden om psykisk vold
Voldudsatte kvinder mødes stadig med skepsis, manglende forståelse og affejende argumenter, når de forsøger at anmelde psykisk vold til politiet. Danner mener, at politiets frontpersoner – i patruljer, servicecentre og ekspeditioner – bør undervises i voldsforståelse og traumeinformeret praksis. Frontpersonerne er gatekeepere for retssystemet. Og det er helt afgørende, at de forstår og anerkender den voldsudsatte.
Sagerne bør varetages af specialiserede efterforskere
I dag er der stor forskel på, hvordan politikredsene prioriterer og behandler sager om vold i nære relationer. Det er et problem for voldsudsatte kvinders retssikkerhed. Danner mener, der er brug for en ensartet procedure for behandling af sager om partnervold, og at efterforskningsopgaven bør varetages af efterforskere specialiseret i partnervold – herunder psykisk vold. Det vil styrke voldsudsattes retssikkerhed.
Specialiserede teams skal styrkes
Politikredsene har implementeret de specialiserede teams forskelligt. Ventetiderne er lange for at få behandlet sin sag. Og der er stor forskel på, hvordan sagerne bliver prioriteret og behandlet i landets politikredse. Danner mener, der er brug for en mere ensartet landsdækkende procedure for behandling af sager om partnervold.
Derudover mener Danner, at dele af politiet fortsat mangler viden og resurser til at håndtere sagerne. Det handler bl.a. om udførelse af og opfølgning på risikovurderinger, tilstrækkelig efterforskning af volden og viden om kompleksiteten af vold og forståelse for traumereaktioner hos ofre. Psykisk vold er komplekst, og efterforskningen er krævende. Men det bør ikke betyde, at sagerne nedprioriteres.
Pårørende skal i højere grad afhøres
Psykisk vold er komplekst sammenlignet med anden personfarlig kriminalitet. Det er afgørende, at efterforskere, anklagere og dommere ikke kun lægger vægt på beviser som mails, beskeder og hændelser med vidner. De bør også åbne for at finde kendetegn eller mønstre i adfærden hos udøveren. Det aspekt kan fx belyses ved i højere grad at indhente erklæringer fra relevante fagpersoner, såsom læger. Og det kan klarlægges ved at afhøre offerets pårørende, fx familiemedlemmer, veninder, kolleger.
Psykisk vold bør prioriteres som hovedsagskategori
Psykisk vold ligger ofte forud for andre relaterede lovovertrædelser, fx stalking, fysisk vold og drabsforsøg. Danner mener, at psykisk vold i højere grad bør prioriteres som hovedsagskategori i politiets sagsstyringssystem. Det vil tydeliggøre psykisk vold som overliggeren for øvrige kriminelle handlinger og understrege sammenhængen mellem yderligere lovovertrædelser i sagskomplekset.
Etabler kontaktpersonsordninger mellem krisecentre og politi
I dag bliver få kvalificerede sager om psykisk vold anmeldt. Danner mener derfor, at samarbejdet mellem krisecentre og politi bør systematiseres i hele landet. Kontaktpersonsordninger mellem politi og krisecentre vil fx give kvinderne mulighed for at få svar på deres spørgsmål om straffesagsforløbet og øge voldsudsattes tiltro til politiet som en troværdig og hjælpende myndighed.
Anklagere og domstole skal have mere viden om vold
Det er vanskeligt for et offer for langvarig psykisk vold at være nøgtern i sin beskrivelse af det regime, hun har levet i. Hun kan fx fremstå med lavt selvværd og uden overblik. Det må ikke bruges imod hende i strafferetssystemet. Danner mener, at ofre for psykisk vold skal have mulighed for at afgive forklaring via videooptagelse i retten. Og vi mener, at anklagere og dommere skal have viden om voldens dynamikker.
Tilkend voldsudsatte en bistandsadvokat
Psykisk vold er ofte forbundet med voldsomme traumereaktioner hos ofret. Mange kvinder udsat for psykisk vold er bekymrede for at anmelde volden, og anmeldelsesprocessen kan være yderligere traumatiserende, hvis den voldsudsatte ikke får den nødvendige støtte. Danner mener derfor, at ofre for psykisk vold – ligesom ofre for voldtægt – automatisk bør få tilkendt en bistandsadvokat. Det vil styrke kvindens retssikkerhed og være en væsentlig støtte for den udsatte.
Øg strafferammen for psykisk vold
I dag drukner lovbestemmelsen om psykisk vold i sager, hvor kvinderne fx også har været udsat for fysisk vold, voldtægt og stalking. Hvis psykisk vold i praksis reelt skal ligestilles med fysisk vold, bør strafferammen for psykisk vold være fængsel indtil 6 år, som det ses i §244 stk. 2. Danner mener, det vil være mere rimeligt, når man ser på strafværdighed og skadevirkning hos offeret.
Længere straf vil ikke have en forebyggende effekt. Men det vil være med til at understrege alvoren af psykisk vold. Og det vil gøre, at den psykiske vold ikke vil blive overset ved anmeldelse og i efterforskningen, og at sagerne vil blive prioriteret højere i strafferetssystemet.
Børns overværelse af vold skal skrives ind i lovgivningen
Det er dybt skadeligt for et barn at vokse op i familier med vold. Og det kan få vidtrækkende konsekvenser. Det gælder for børn, der er direkte udsat for fysisk eller psykisk vold. Og det gælder for børn, der er vidne til, at den ene forælder udøver vold mod den anden forælder eller en søskende.
Danner anbefaler derfor, at der sker en automatisk sigtelse for psykisk vold mod den voldsudøvende forælder, hvis et barn er vidne til en forælders vold mod den anden forælder eller barnets søskende. I Norge er det muligt at retsforfølge den voldsudøvende forælder for psykisk vold mod barnet, hvis voldsudøveren udsætter sin partner for vold i et hjem, hvor der er børn. Danner mener, det samme princip skal være gældende i Danmark.
Mangler blik for den økonomiske og seksualiserede vold
Økonomisk vold rammer særligt kvinder, som bliver udnyttet og undertrykt økonomisk og frarøvet kontrollen over sin økonomi. I Danmark er der store udfordringer for retsstillingen for ofre af økonomisk vold, selvom det som en del af psykisk vold har været kriminaliseret i 5 år. Samtidig bliver den seksualiserede vold også ofte overset i sager om psykisk vold.
Danner mener ikke, at vores retssystem er gearet til at behandle økonomisk og seksualiseret vold som led i psykisk vold. Det fylder ikke nok i efterforskningen. Ofrene opnår ikke økonomisk eller retslig genoprejsning. Og der er risiko for, at gerningspersoner ikke bliver dømt og straffet for den økonomiske eller seksualiserede del af psykisk vold.
I 2021 trådte den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i straffelovens §216 i kraft. Siden har vi set flere eksempler, hvor en voldsudøver bliver dømt for fx grov vold – men hvor vedkommende går fri af voldtægtsanklager. Trods ret tungtvejende beviser. Danner mener som udgangspunkt, at det skal efterforskes, om der bør rejses tiltale for voldtægt efter §216, når der efterforskes i en sag om psykisk vold, fordi en kvinde, der lever i et psykisk voldeligt forhold sjældent vil have mulighed for at give et reelt og frit samtykke.
Gerningsmænd skal ikke gøres til ofre
Vi skal være opmærksomme på gerningsmænd, som forsøger at gøre sig selv til ofre ved uretmæssigt at påkalde sig selv at være det egentlige offer for psykisk vold. Danner erfarer, at voldsudøvere ofte fortsætter den psykiske vold ind i myndighedsrum i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed, hvor han anklager den voldudsatte kvinde for at udøve psykisk vold. Derfor er det helt afgørende, at sagsbehandlere, som beskæftiger sig med sager vedrørende familier, hvor der begrundet mistanke om vold, har dokumenterede børnefaglige og voldsfaglige kvalifikationer – så den psykiske vold ikke bliver endnu et våben, voldsudøveren kan bruge mod den voldsudsatte kvinde.
Indfør omvendt fodlænke i Danmark
I Danmark blev et polititilhold brudt 5357 gange i 2023 – ofte af en voldelig ekspartner. I Norge findes en særlig ”omvendt” fodlænke, som alarmerer politiet, hvis voldsudøveren nærmer sig den voldsudsatte kvinde. På 11 år har ingen brudt forbudszonen. Danner mener, at den omvendte fodlænke skal indføres i Danmark så hurtigt som muligt. Det vil give voldsudsatte kvinder deres frihed tilbage og medvirke til, at færre skal leve i frygt for at blive slået ihjel.
Fakta
- 112.000 kvinder oplever hvert år psykisk partnervold.
- 95 % af de personer, som har været udsat for psykisk partnervold, anmelder ikke volden.
- Mindre end hver 10. anmeldelse fører til en retssag. Halvdelen bliver frikendt.
- Psykisk vold, trusler og stalking går forud for 75 % af alle partnerdrab i Danmark.
- Næsten alle kvinder i Danners krisecenter og rådgivningstilbud Sig det til nogen har været udsat for psykisk vold. Og mere end hver 8. henvendelse til Danners døgnåbne og nationale rådgivning handler om psykisk vold.
- Psykisk vold har dybt alvorlige konsekvenser for ofrene på kort og langt sigt. Angst, depression, PTSD, ringe selvværd, fysiske sundhedsproblemer, dårligere arbejdsmarkedstilknytning er bare nogle af konsekvenserne.
Læs mere
