Dette debatindlæg er bragt i Avisen Danmark den 10. november 2021
Af Karin Houmann, Britt M. Nielsen, Kirsten Hejnfelt, Hanne W. Rugholm, Katrine Nordbjærg og Susanne M. Lamhauge, ledere af krisecentrene i Holstebro, Kolding, Ringsted, Randers og hos Kvindehjemmet og Danner i København.
For to år siden blev Louise M. Thagaard forsøgt dræbt af sin partner. For øjnene af deres to-årige dreng stak han hende ned med en kniv, hvorefter han lod hende ligge og næsten forbløde på altanen, inden han kastede hende ud fra 1. sal. Vold mod kvinder en af vores største sundheds-, sikkerheds- og ligestillingsproblemer – derfor bør ’forebyggelse af partnervold’ være topemne i den kommunale valgkamp. Hvert år er 38.000 kvinder udsat for fysisk partnervold.
Louises mirakuløse overlevelse blev omtalt i medierne, men vi glemte at spørge os selv, hvordan det kunne ske, at hans voldstilbøjelighed ikke var blevet standset for længst, og hvorfor Louise ikke var blevet bragt i sikkerhed på et krisecenter. Det var kendt af myndighederne og af parrets omgangskreds, at han var voldelig.
Kommunalvalget bør i langt højere grad handle om, hvad kommunalpolitikerne vil gøre for at forebygge partnerdrab og vold mod kvinder.
Hvert år bliver omkring 12 kvinder dræbt af deres (eks)partner. Langt flere overlever heldigvis partnerdrabsforsøg, men de lever med en enorm psykisk – og måske fysisk – byrde gennem livet. Ny forskning blandt kvinder med ophold på krisecenter viser, at halvdelen (!) har oplevet, at deres partner har taget kvælertag på dem. Altså drabsforsøg. Flere fortæller, at det er sket mere end ti gange, og næsten hver fjerde har prøvet at besvime af den fysiske vold, deres kæreste udøvede mod dem.
Denne vold sker oftest for nedrullede gardiner, men det betyder ikke, at vi ikke ved, at den foregår. Der er mange advarselslamper, som kommuner, myndigheder og vi som medborgere bør reagere på. I Louises konkrete sag, kan man få den tanke, at hverken kommune, familieretshus eller politi havde forstået den overhængende fare, som hun stod i, og derfor evnede de ikke at gribe ind.
Vi skal være bedre til at samarbejde på tværs og til at have et fælles kodeks for at genkende advarselslamperne.
De offentlige omkostninger ved ikke at handle i tide er svimlende: Udover de personlige omkostninger for Louise og hendes familie – og for udøveren – står kommune, region og stat i dag med en regning for Louises hospitalsindlæggelse, genoptræning, retssagen mod ekskæresten, traumebehandling til Louises dreng og syv års fængselsophold til udøveren – for bare at nævne de dyreste poster. Louises konkrete sag kunne endda være blevet langt dyrere, hvis ikke hun havde haft et godt netværk og en privat sundhedsforsikring. Det er indlysende, at hun burde have fået meget mere offentlig hjælp.
Hen over sommeren har fotoudstillingen Red Min Søster med voldsoverlevere og kendte medsøstre besøgt Holstebro, Kolding, Randers, Ringsted og København. Seks krisecentre i disse byer samarbejder om at tilbyde ambulant rådgivning til voldsudsatte i tilbuddet Sig det til nogen, og det var anledningen for udstillingen.
Red Min Søster fik besøg af en række kommunalpolitikere, som lovede at være med til at bekæmpe partnervold med politiske tiltag. Det kan vi kun bakke op om. Det vil afspejle sig positivt i kommunens arbejdsløshedsstatistik, udgifter til støtteforanstaltninger for familierne og bedre trivsel.
Her er de første fire ting, kommunalpolitikere bør prioritere:
- Sikre permanent finansiering til ambulant rådgivning for voldsudsatte kvinder og deres børn. Der er behov for at sætte ind langt tidligere – et krisecenter bør ikke være første stop.
- Etablere et systematisk samarbejde mellem kommune, det voldsfaglige lokale krisecenter og politiet. Her skal deles viden, for at vi sammen kan spotte volden og reagere på en mistanke.
- Opkvalificere alt frontpersonale, der kan tænkes at komme i kontakt med voldsudsatte borgere, så de ved, hvordan de skal spørge ind til blå mærker, frygt og konflikter, for at kunne hjælpe.
- Lave en samlet handlingsplan for opsporing og bekæmpelse af partnervold i kommunen.
På foto til denne artikel Louise M. Thagaard. Foto Sarah Buthmanna, blomster Poppykalas.
