Indlægget er bragt i Berlingske d. 25. september 2024
’Forældrefremmedgørelse’ er et omstridt og tvivlsomt begreb, der underminerer voldsudsatte børns rettigheder. Organisationer og eksperter advarer derfor Folketingets partier mod at indføre begrebet i loven.
Af Bo Wagner Sørensen, antropolog og forsker; Chris Poole, Voldsforebyggelse i Praksis; Helene Forsberg, direktør i Kvinderådet; Joan-Søstrene; Jytte Lindgård, advokat; Katrine Nordbjærg, forstander Kvindehjemmet; Laura Kirch Kirkegaard, direktør i LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre; Maria Søndergaard, direktør i Dansk Kvindesamfunds Krisecentre; Mette Marie Yde, direktør i Danner; Mona Savran, Danske Kvindelige Lægers Forening; William Østerby Sørensen, Ph.d.-studerende ved Det Europæiske Universitets Institut, Sofie Danneskiold-Samsøe, lektor og ph.d. Københavns Professionshøjskole
Folketingets partier har indgået en aftale om at indføre begrebet ”forældrefremmedgørelse” i den danske familieretslovgivning.
Det er en rigtig dårlig ide.
For det første savner begrebet simpelthen legitimitet. Derfor advarer internationale instanser, organisationer og eksperter kraftigt mod at anvende begrebet.
For det andet bygger begrebet på et forældet børnesyn, hvor man antager, at barnet er let at manipulere. Og at barnets perspektiv derfor ikke skal tages for gode varer.
For det tredje vil voldsudsatte børn og voksne blive fastholdt i volden og få frataget muligheden for beskyttelse.
Så kære politikere: Vi undrer os. Hvorfor vil I indføre et så omstridt og tvivlsomt begreb i dansk lov?
Vil ikke løse problematikken – snarere tværtimod
I sidste uge fortalte BT om en dom om samvær fra Højesteret, hvor en mor fik tilkendt bopæl. Dommen beskriver også, at hun har udøvet samværschikane. Og den beskriver, at børnene har haft negative reaktioner i forbindelse med forsøgene på at gennemføre samvær med far.
Vi har ingen muligheder for at vurdere, hvad der er op og ned i sagen, som BT beskriver. Nogle sager bunder i komplicerede og ulykkelige samlivsbrud med manglende tillid, uenighed og konflikter mellem forældrene. Nogle af sagerne indeholder andre faktorer, som fx partnervold. Uanset hvad, er børnene de største tabere. Og de må ikke blive kastebold i sager om forældremyndighed, samvær eller bopæl.
Men vi ved, at Familieretshuset i dag ofte har svært ved at hjælpe familier – hvor der er begrundet mistanke om vold. Derfor er det helt afgørende, at sagsbehandlere har dokumenterede børnefaglige og voldsfaglige kvalifikationer. Der er brug for, at Familieretshuset foretager flere børnesagkyndige undersøgelser og undersøger forældrenes respektive forældrekompetencer, når der er begrundet mistanke om vold.
Indførelsen af begrebet “forældrefremmedgørelse” vil ikke løse problematikken – snarere vil det forplumre den offentlige debat og praksis i forhold til voldsudsatte børn og forældre til at blive fastholdt i volden.
Voldsudsatte bliver fastholdt i volden
Rækken af kritikere er lang, når det kommer til at legitimere begrebet ”forældrefremmedgørelse”. WHO, Europa-Parlamentet, FN’s Kvindekonvention, The American Professional Society Against Child Abuse, The National Council of Juvenile and Family Court Judges er bare nogle af dem, der anfægter begrebet og fraråder at bruge begrebet i lovgivningen og familieretssager. Erfaringer fra lande, der allerede har indført begrebet i lovgivningen og i familieretlige sager, er mildest talt dårlige. Her viser det sig, at anklager om forældrefremmedgørelse ofte bringes frem af forældre, der udøver vold mod sin partner og/eller sit barn. Og at det bliver brugt som et middel til at forhindre, at den voldsudsatte forælder kan slippe fri af volden og beskytte sig selv og sit barn. Børn bliver i højere grad tvunget til samvær med den voldelige forælder. Og den voldelige forælder får med begrebet ’forældrefremmedgørelse’ i hånden bedre mulighed for at fortsætte volden og kontrollen.
Barnets perspektiv og de legitime årsager, der kan være til, at et barn afviser samvær med en forælder, bliver ganske enkelt overset eller bagatelliseret. Når myndighederne ikke ser den voldelige relation og har enøjet fokus på at initiere et konfliktfrit forældresamarbejde, forhindrer vi voldsudsatte forældre og børns forsøg på at bryde med volden.
Børn har ret til at blive hørt og beskyttet mod vold
Fra forskning og praksisbaseret viden ved vi, at særligt kvinder og børn, der har levet med vold fra en mand og far, er sårbare i det familieretlige system. Når der har været vold i en familie, betyder det, at der er en skæv magtfordeling mellem forældrene. Det kan få betydning for det efterfølgende forløb i det familieretlige system. Og det kan få betydning for barnets ønske om samvær.
Derfor er det helt afgørende, at sagsbehandlere, der behandler sager om samvær, bopæl og forældremyndighed om børn i familier med begrundet mistanke om partnervold, har dokumenterede børnefaglige og voldsfaglige kvalifikationer.
De seneste års børne- og familieretlige reformer har sat børns trivsel og ret til selvbestemmelse i centrum. Det er vigtige reformer, der skal understøtte, at beslutninger og håndtering af sager med børn tager udgangspunkt i barnets perspektiv og behov. Vi mener, at indførelsen af begrebet ’forældrefremmedgørelse’ vil modvirke det børnesyn, der ligger til grund for reformerne.
Så kære politikere: Følg vores og internationale anbefalinger. Og sæt voldsudsatte børn først. De har ret til at blive hørt og blive beskyttet.
