Coronakrisen skal lære os at bygge bedre beredskab mod partnervold

Coronakrisen giver os mange nye indsigter på voldsområdet, og skulle man sige, at der er kommet noget positivt ud af det, så er samfundets opmærksomhed på vold mod kvinder øget, og det kan give forhåbninger rundt i verden om bedre nationale beredskaber
9. juni 2020

Af Katja Gregers Brock og Ditte Specht, hhv.  seniorkonsulent – udvikling og policy og projektleder

Da Danmark lukkede ned, blinkede alarmklokkerne på de danske krisecentre. For vi vidste intuitivt, at dette indgreb ville øge sandsynligheden for partnervold i mange hjem. Intuitionen – som er baseret på vores erfaringer og viden - ser desværre ud til at holde stik. Overalt i verden ser vi, at langt flere voldsudsatte kvinder søger hjælp i takt med, at coronapandemien har bredt sig. Tendensen i flere lande har været, at antallet af henvendelser er faldet markant under lockdown og steget ligeså drastisk i takt med at samfundene er åbnet op igen. Danners søster-organisationer i andre lande beretter om, at den vold, som kvinderne har været udsat for, generelt er mere alvorlig end ’normalt’. Hjemmekarantænen viser sig for nogle at være ’worst case scenario’ for voldsofre, men vi kender endnu langt fra de langsigtede konsekvenser af coronakrisen, når det kommer til partnervold. 

Nogle af kerneårsagerne til, at partnervold er steget i omfang globalt – og forventes at gøre det i lang tid fremover - er hjemmekarantænen og den økonomiske krise, der er opstået i kølvandet på de lukkede samfund. 

Karantænen 
Hjemmekarantænen er yderst virksom mod spredning af virus, men som UN Women fremhæver i et særligt notat, kan strategien med hjemmekarantæne samtidig være farlig for især kvinder som i forvejen er udsat for vold.  De isoleres med den voldelige partner og lukker kontakten til det netværk og hjælpesystem, der under almindelige omstændigheder kan hjælpe dem ud af volden. Normalt søger mindre end 40% af de kvinder, der oplever partnervold, hjælp. Og blandt disse søger langt de fleste hjælp hos venner og familie. Mindre end 10% søger hjælp hos politiet. Når kontakten til brobyggerne er afskåret, vil langt færre sandsynligvis søge om hjælp eller vente til volden er livstruende. FN-tal fra 2015.

I Palæstina har man i mange år før spredningen af COVID19 set, hvordan isolation kan påvirke kvinders risiko for partnervold negativt. Amnesty International beskriver bl.a. i en rapport fra 2005, at spærretid og begrænsninger på palæstinensernes fri bevægelse har tvunget folk til at blive i hjemmet i længere perioder. Oveni dette tvinger stigende arbejdsløshed, fattigdom og usikkerhed manden til at være mere hjemme. Alt dette – sammen med nogle yderst trange kår i de palæstinensiske hjem – har resulteret i at flere mænd tyer til vold i hjemmet. Det er på ingen måde en undskyldning for at begå vold, for vold kan aldrig accepteres og må altid imødegåes, og her skal man kigge på nogle af de bagvedliggende årsager for volden.

Adskillige civilsamfundsorganisationer i Palæstina har oplevet store stigninger i antallet af henvendelser angående partnervold, og fra flere sider advares mod drab på kvinder i hjemmet under lockdown-perioden. Antallet af opringninger til de hotlines, der findes i Palæstina er steget med 38% under nedlukningen.

Økonomiske kriser og partnervold 
Forskning fra 2018 viser, at partnervold stiger under nationale konflikter, naturkatastrofer eller økonomiske kriser. 

Eksempler fra nyere historie illustrerer dette: 

  • Omfanget af partnervold steg markant under Grækenlands økonomiske krise fra 2014-18. Her så man en stigning i antallet af henvendelser til den nationale hotline og antallet af anmeldelser steg med mere end en tredjedel i perioden.
  • Et studie fra USA kigger på sammenhængen mellem arbejdsløshed og partnervold under finanskrisen. Konklusionen her er, at den pludselige økonomiske nedgang førte til, at mænd øgede deres voldelige og kontrollerende adfærd overfor den kvindelige partner. 
  • Erfaringer fra ebola- og zikavirus, viser at den økonomiske nedgang som følge af sundhedskatastrofer er med til at forstærke eksisterende uligheder, herunder uligestilling.

Efter kriser som disse kan man forvente, at partnervold vil blive ved med at eskalere pga. arbejdsløshed og økonomiske problemer. Coronakrisen forventes at ramme kvinder værst, fx i form af arbejdsløshed, hvilket øger afhængighed af potentiel voldsudøver og dermed gør det sværere at gå.

Når vi i fremtiden undersøger konsekvenserne af globale kriser, må vi som samfund tage højde for de forskelligartede og langsigtede konsekvenser, der følger i kølvandet på disse kriser, inkl. en stigning i vold i hjemmet, som rækker ud over den periode som krisen konkret udspiller sig.

Beredskab under kriser 
FNs special rapporteur for vold mod kvinder, Dubravka Simonovic, har berettet at det netop er i kriser som coronakrisen, at det bliver tydeligt, at mange lande har et alt for skrøbeligt hjælpesystem til beskytte voldsofre og til at bekæmpe partnervold. 

I en ny rapport opsummerer FNs befolkningsfond, hvordan coronakrisen forventes at forværre kvinders og pigers sundhed på grund af kønsbaseret vold. Tallene her tager udgangspunkt i at nedlukningen vil vare seks måneder:  

  • 47 millioner kvinder kan miste adgang til prævention, og det vil føre syv millioner uønskede graviditeter med sig i lav- og mellemindkomstlande.
  • Yderligere 31 millioner kvinder vil blive udsat for kønsbaseret vold i hele verden.
  • 2 millioner omskæringer af piger vil ikke blive forhindret de næste seks måneder.
  • 13 millioner børneægteskaber vil ikke blive forhindret.

Vi ser altså nu konsekvenserne ved manglende implementering af internationale konventioner som Istanbulkonventionen og FNs kvindekonvention (CEDAW), sagde FNs special rapporteur i slutningen af maj. Med coronapandemien bliver de globale programmer og indsatser for at forbedre kvinders og pigers ligestilling slået markant tilbage. 

Dog ser det ud til, at der er kommet større samfundsmæssig opmærksomhed på partnervold – både i Danmark og andre lande. Håbet er nu, at den opmærksomhed og motivation til at gøre noget holder ved - også efter coronakrisen. 

Samtidig har krisen også været en vigtig reminder om, at vi er nødt til at styrke de nationale beredskaber – ikke kun i sundhedsvæsenet, men også på det sociale og politimæssige område. På den måde kan vi måske som samfund bedre forhindre, at makrokriser som coronakrisen, rammer voldsudsatte kvinder og børn samt andre udsatte grupper uproportionelt hårdt.
 

 

Gå til oversigten Politisk fokus og se Danners politiske anbefalinger til at sikre en fremtid uden vold mod kvinder og børn.

Deltag desuden i debatten på vores Facebook-profil, hvis du har ris, ros eller tilføjelser.

Alt for mange voldsudsatte får i dag ikke den nødvendige hjælp.

 

Danner har tre grundlæggende værdier: Vi styrker kvinder. Vi er ambitiøse. Vi blander os.
Når vi blander os i samfundsdebatten, gør vi det, som en feministisk og løsningsorienteret vidensaktør, der vil stoppe vold mod kvinder og børn og fremme ligeværd mellem kønnene på alle niveauer i samfundet.

 

Fysisk vold giver ar på huden, mens psykisk vold giver ar på selvværdet og selvtilliden! Læs mere om, hvad psykisk vold er og få eksempler her.
I Danner vil vi gøre op med den traditionelle forståelse af vold i nære relationer. Vold kan tage mange former og er et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at undertrykke kvinder.
Danner er en feministisk samfundsaktør, som, for at sikre lige muligheder for alle uanset køn, blander sig i den offentlige debat. Læs vores nyheder og debat her.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

25. september 2020
Eksperter fra krisecentre for kvinder og børn fortæller om de vanskelige måneder hvor volden i hjemmet steg. Vi deler vores indsigter, succeser og fejltrin - og giver undervejs mikrofonen til publikum. Onkel Dannys Plads 25/9 2020 fra kl. 18-19.
8. marts 2021
Vi kræver ligeløn, lige adgang til arbejdsmarkedet, lige barsel, ligestilling i hverdagen og vi går til kamp mod køns- og seksualitetsbaseret vold. Gå med os på gaden den 8. marts 2020 kl. 14 på Frue Plads!