Tale af Danners forkvinde, Vibeke Abel, på Kvindernes Internationale Kampdag, d. 8. marts.
Hej alle sammen!
Rigtig hjertelig velkommen til 8. marts her i Danner. Mit navn er Vibeke Abel. Jeg er forkvinde for Danners bestyrelse. Tak, fordi I er kommet for at markere Kvindernes Internationale Kampdag sammen med os.
Den næste times tid byder på flere spændende indslag. Vi skal høre Ligestillingsministerens 8. marts tale. Vi skal høre en digtoplæsning. Vi skal høre musik. Vi skal marchere sammen med bannere og røde vimpler. Vi skal høre om en kvinde, der brød ud af et psykisk voldeligt forhold og fik sin voldsudøver dømt. Vi skal høre en tale af Danners direktør. Vi skal markere Kvindernes Kampdag sammen!
I slutningen af 70’erne. En kold og mørk november-nat var jeg én af de 300 kvinder, som besatte Dannerhuset. Dannerhuset, som vi står foran i dag. Dannerhuset, som husede fattige enlige kvinder i tidernes morgen. Dannerhuset, som i dag huser voldsudsatte kvinder og børn.
Den nat for 45 år siden, var vi indignerede. For der var ikkenogen, der skulle tage det historiske hus og lave det om til kontorbygninger. Ikke hvis det stod til os. Vi sneg os ind ad bagdøren omme i haven. Med soveposer, lommelygter og bankende hjerter. Vi var 300 forskellige kvinder. Med forskellige liv. Forskellige baggrunde. Forskellige meninger. Men med én ting tilfælles: Hjerter, der bankede i takt for kvinders rettigheder.
I dag står vi nok også omkring 300 kvinder – men også mænd og børn – samlet her på gårdspladsen foran Danner. Mange andre steder rundt om i Danmark og i verden samles endnu flere for at markere Kvindernes Internationale Kampdag.
Vi står sammen om: Flere rettigheder, mindre frygt, friere liv til kvinder. Og der er nok at kæmpe for. Mere at kæmpe for. For vi ved, at der hvor der er krig – og autokratiske ledere – går det ud over dem med færrest rettigheder, og dem, der går mod strømmen.
For snart 5 år siden blev psykisk vold kriminaliseret i Danmark. Det var en milepæl for de kvinder, som bliver udsat for psykisk vold. For det gav dem en visning om, at det, de er blevet udsat for, er forkert. At det er ulovligt.
Psykisk vold kan være svært at spotte. Psykisk vold er ofte subtilt. Svært at beskrive. Og svært at begribe. Det gode er, at der findes røde flag for partnervold. Røde flag, som vi alle sammen kan blive bedre til at spotte og til at reagere på.
Hun går på æggeskaller, når han er i nærheden. Hun isolerer sig. Hun har mavepine, koncentrationsvanskeligheder, søvnbesvær, angst og depression. Hun viser tegn på usikkerhed og mindreværd.
Han taler ned til hende. Han sms’er og ringer konstant. Han har adgang til hendes telefon. Han skal altid vide, præcis hvor hun er. Det er bare nogle af de røde flag for partnervold. Røde flag for partnervold, som I også ser på vores udstilling, som er opstillet på pladsen her i dag. Det er et rigtig vigtigt første skridt.
For selvom nogle kvinder lykkes med at bryde med voldudøveren, så bliver mange kvinder fastholdt i volden. De bliver chikaneret, overvåget, kontrolleret og stalket af deres ekspartner. Kvinderne lever hver eneste dag i frygt for ny vold eller – i yderste konsekvens – for at blive slået ihjel.
Og hvad kan vi så gøre ved det? Jo, ser I: Vi har faktisk et meget konkret redskab i skuffen – nemlig omvendt fodlænke.
I Danner mener vi, at den omvendte fodlænke bør indføres i Danmark hurtigst muligt. Omvendt fodlænke er et vigtigt redskab til at forebygge kvindedrab og give voldsudsatte kvinder deres frihed tilbage. Norge indførte omvendt fodlænke helt tilbage i 2013.
Og hvad er så omvendt fodlænke? Det betyder, at voldsudøveren får en fodlænke på. Men i stedet for at registrere, at voldsudøveren forlader eget hjem – registrerer den, at den dømte bevæger sig tæt på offerets hjem. Hvis voldsudøveren bevæger sig ind i forbudszonen og kommer for tæt på, vil det udløse en alarm hos politiet. Og politiet kan nå at fange ham, førhan når den voldsudsatte.
Siden 2013 har 105 personer fået den omvendte fodlænke på i Norge. Ikke en eneste gang har en af gerningsmændene forsøgt at nærme sig offeret. Og både voldsudsatte og faktisk også voldsudøvere er glade for den ordning.
Så, i min verden er det en no-brainer. Det er faktisk ikke til at forstå, at omvendt fodlænke ikke allerede er indført i Danmark. Trods umiddelbar velvilje på tværs af Folketingets partier. Undskyldningen er IT-problemer.
Det er simpelthen ikke godt nok. Og desværre et bevis på, at vold mod kvinder ikke står højt nok på nogle politikernes prioriteringsliste. For selvfølgelig kan det løses. Selvfølgelig kan vi få omvendt fodlænke i Danmark, hvis det prioriteres.
Igen: Kæmpestort tak, fordi I er kommet! Og rigtig glædelig kampdag!
