Danner mener, at der med revideret vejledning er risiko for, at voldsudsatte børn ikke får den beskyttelse, de har krav på.
Høringssvaret blev sendt onsdag d. 29. november 2023.
Høring til udkast til vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har sendt en række bekendtgørelser på ministeriets område i høring. Danner er ikke på høringslisten, men vi vil gerne benytte muligheden for at afgive høringssvar til ministeriets udkast til vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Vi skal anmode om, at Danner fremadrettet kommer på høringslisten i forbindelse med høringer, der omhandler regulering på områder, som berører voldsramte voksne og børn.
Generelle bemærkninger
Først og fremmest vil Danner gerne understrege, at alle børn har ret til et liv uden vold. Siden 1997 har det ellers været forbudt for forældre at slå deres børn i Danmark. I 2019 blev det gjort strafbart at begå psykisk vold mod børn. Samtidig har Danmark forpligtet sig til at stoppe vold mod børn ved at ratificere Børnekonventionen og skrive under på FN’s verdensmål om at stoppe vold mod børn inden 2030. Børn har ret til beskyttelse og omsorg, og de har ret til at blive inddraget og hørt i egen sag. Danner mener grundlæggende, at det er helt afgørende, at sagsbehandlere, der behandler sager vedrørende voldsudsatte børn og unge, har dokumenteret børnefaglige og voldsfaglige kvalifikationer. Barnets tarv og ret til beskyttelse bør altid vægte højere end hensynet til voldsudøvende forældres rettigheder.
Risiko for, at voldsudsatte børn ikke får den beskyttelse, de har krav på
Udkastet til revideret vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær indeholder et nyt punkt 7.3.2.1 som følge af den nye bestemmelse i forældreansvarslovens § 29b med ikrafttræden den 1. januar 2024. Bestemmelsen i forældreansvarslovens § 29 b omhandler midlertidige afgørelser om samvær for børn, der opholder sig i en boform efter servicelovens §§ 109 og 110. Danner har konstateret, at vejledningen blot er en gengivelse af bemærkningerne til bestemmelsen i forældreansvarslovens § 29b indeholdt i lovforslag L 94, 29. marts 2023, om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. Udkastet til vejledningen indeholder således ikke yderligere anvisninger for Familieretshuset om, hvordan Familieretshuset skal forholde sig til samvær i den situation, hvor barnet opholder sig på en boform efter serviceloven – ud over hvad der allerede fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i forældreansvarslovens § 29b. Det er efter Danners opfattelse problematisk og indebærer risiko for, at børn udsat for vold ikke får den beskyttelse, som de har krav på. For eksempel bør vejledningen indeholde en nærmere angivelse af, hvordan Familieretshuset skal følge op med en nærmere undersøgelse af barnets bedste, hvis der træffes afgørelse om suspension af samvær efter § 29b.
Familieretshuset skal forpligtes til at lave børnesagkyndige undersøgelser i sager med vold
I sager, hvor der er oplyst om risikofaktorer som f.eks. vold i familien, er Familieretshuset, efter lov om Familieretshuset § 28, stk. 3, sidste pkt., forpligtet til at foretage en børnesagkyndig undersøgelse som led i oplysningen af sagen, medmindre en sådan undersøgelse ikke er nødvendig for afgørelsen af sagen. Erfaringen viser imidlertid, at Familieretshuset stort set aldrig foretager en børnesagkyndig undersøgelse i de komplekse sager med risikofaktorer. Herunder i sager, hvor barnet sammen med en forælder er indskrevet i en boform efter serviceloven. Det fremgår af Justitias rapport ”Retssikkerhed når forældre går fra hinanden”, hvor Justitia kritiserer, at Familieretshuset kun sjældent – og i langt mindre grad end tidligere – gør brug af børnesagkyndige undersøgelser. Danner har på baggrund af erfaringer høstet efter reformen af det familieretlige system i 2019 ikke indtryk af, at Familieretshuset i konkrete sager med risikofaktorer vurderer, at en børnesagkyndig undersøgelse ikke er nødvendig for afgørelsen. I stedet er der tale om fravalg af børnesagkyndige undersøgelse som følge af prioriteringer, hvor hensyn til økonomi og sagsbehandlingstid vejer tungere end hensynet til sagens oplysning. En børnesagkyndig undersøgelse er bekostelig og forlænger sagsbehandlingstiden i Familieretshuset betragteligt under hensyn til ventetiden på iværksættelse og udarbejdelse af undersøgelser. Familieretshusets direktør Anette Hummelshøj udtaler den 13. november 2023 i et debatindlæg i Altinget: ”Vi er derfor meget enige i, at der helt generelt bør udarbejdes flere børnesagkyndige undersøgelser som et vigtigt redskab til at belyse den enkelte families situation herunder barnets perspektiv, som andre har efterlyst i deres debatindlæg. Desværre er der fortsat stor mangel på eksterne psykologer til at gennemføre undersøgelserne. Det er en kendt udfordring, som vi er i gang med at prøve at finde løsninger på.” Danner ser en åbenbar risiko for, at Familieretshuset er tilbageholdende med at træffe afgørelser efter § 29b, hvis det ikke tydeliggøres, at pligten til at foretage en nærmere undersøgelse af barnets bedste allerede følger af lov om Familieretshuset § 28, stk. 3, når der er oplysninger om risikofaktorer som f.eks. vold. Det bør derfor tydeliggøres, at vejledningen på dette punkt har til formål sikre, at relevante undersøgelser foretages, når der er truffet afgørelse efter § 29b, og at undersøgelsen iværksættes umiddelbart efter afgørelsen.
Familieretshuset skal forpligtes til at lave børnesagkyndige undersøgelser i sager med vold
Samtidig mener Danner, at der i sager, hvor Familieretshuset ikke træffer afgørelse efter § 29b, selvom barnet med en forælder er indskrevet på en boform efter serviceloven, også er anledning til nærmere at undersøge barnets bedste inden endelig afgørelse. En kvinde og evt. medfølgende børn, der er indskrevet på et kvindekrisecenter, jf. servicelovens 109, vil typisk være meget nøje beskrevet i den krisecenterfaglige erklæring, som Familieretshuset indhenter til brug for oplysning af sagen. Ligesom kommunen qua samarbejdet med kvindekrisecenteret ofte vil opnå et godt indblik i kvindens forældreevne og samspil med børnene, som kommunen kan bidrage med i samarbejdet med Familieretshuset.
Derimod vil den anden forælders forældreevne og samspil med børnene slet ikke være beskrevet eller belyst. Det giver særligt anledning til bekymring i sager, hvor der er oplysninger om vold eller andre risikofaktorer, som børnene skal skærmes imod – uanset om samværet afbrydes midlertidigt. Danner opfordrer derfortil, at det i vejledningen om § 29b-afgørelser præciseres, hvordan Familieretshuset skal følge op med nærmere undersøgelser af barnets bedste. Herunder om det er eksterne psykologfaglige undersøgelser i form af børnesagkyndige undersøgelser, undersøgelser af forældrenes personlige egenskaber og evne til at drage omsorg for børnene, undersøgelser i samarbejde med kommunen – eller andre typer af undersøgelser til afdækning af barnets bedste.
Centralt afsnit fra bemærningerne til § 29b bør medtages i vejledning
Danner konstaterer, at der ikke i vejledningen er medtaget følgende – efter Danners opfattelse – helt centrale afsnit fra bemærkningerne til § 29b: ”Børn, der med en forælder opholder sig på et kvindekrisecenter eller et § 110-tilbud på grund af vold fra den anden forælder, er særligt sårbare, og der må derfor ikke opstå tvivl om hverken mulighederne for at beskytte barnet mod en voldelig forælder eller myndighedernes pligt til at sætte barnets bedste først. Det bør derfor være helt klart, at hensynet til barnet og barnets bedste også i disse situationer skal stå over andre hensyn, herunder også over hensynet til den anden forælders mulighed for at have kontakt med barnet.” Danner mener, dette afsnit fra bemærkningerne bør medtages i vejledningen, så det også her understreges, at hensynet til barnet og barnets bedste skal stå over andre hensyn – herunder også over hensynet til den anden forælders mulighed for at have kontakt med barnet.
Kontakt Cecilie Nielsen på cen@danner.dk eller 30785862, hvis I har spørgsmål.
