Den ambulante rådgivning Sig det til nogen er nået ud til en del af det store mørketal, som i dag ikke søger hjælp på et krisecenter. Viden om vold er helt afgørende for, at kvinder får den hjælp, de har brug for.
Det begyndte med et simpelt regnestykke: Omkring 38.000 kvinder bliver årligt udsat for fysisk vold, og årligt lægger krisecentrene hus til cirka 2000 af disse kvinder. Hvordan hjælper vi de resterende 36.000? Sådan spurgte Danner, Ringsted og Randers krisecentre sig selv for år tilbage, inden vi besluttede at etablere det ambulante rådgivningstilbud for voldsudsatte kvinder og pårørende, Sig det til nogen.
En ny evaluering viser nu, at vi er lykkedes med at knække koden for, hvordan vi rækker ud til og hjælper en stor del af mørketallet – de kvinder, som tidligere ikke har fået hjælp.
Der er et stort behov for Sig det til nogen, konkluderer evalueringen, der også anbefaler, at tilbuddet om ambulant voldsfaglig rådgivning udbredes yderligere, så kvinder andre steder i landet end København, Ringsted, Randers, Holstebro og Kolding kan få den samme kvalificerede, voldsfaglige hjælp.
Sig det til nogen virker, fordi vi kender til volden
Det første trin på vejen til at bryde med vold er, at kvinden bliver bevidst om, at hun er eller har været udsat for vold. Den erkendelse er nødvendig for, at kvinden kan fralægge sig ansvaret, begynde at arbejde med skylden og skammen og opbygge selvværd. Det kræver, at den fagprofessionelle, der arbejder med kvinden, har et indgående kendskab til voldens dynamikker, reaktionsmønstre og typiske følger af at leve i vold. Det kræver også, at den fagprofessionelle konstant har et skarpt blik på kvindens sikkerhed, både indledningsvist og undervejs i forløbet, så kvinden hurtigt kan overflyttes til et krisecenter, hvis hendes situation pludselig kræver det. Sig det til nogens tætte kobling til krisecentrene er i den situation helt afgørende.
Evalueringen viser, at knap halvdelen af kvinderne i SDTN tidligere har opsøgt hjælp. Men det er først i mødet med SDTN, at de har fået en større erkendelse af, at de er eller har været udsat for vold. En stor del af kvinderne føler sig for første gang hørt og forstået i SDTN og kan spejle sig i rådgivernes fortællinger om voldens dynamikker.
”De ansatte kender virkelig til de dynamikker, som jeg havde været en del af. Det var ret overvældende at finde ud af, at det, jeg troede var unikt, faktisk er noget, man kan finde i en teoribog. Noget, hvor man kan følge den konkrete udvikling i voldsspiralen. Jeg fik en forståelse for dynamikkerne i det, jeg havde været igennem, og det gav mig også en tro på min egen virkelighedsforståelse.” – Kvinde i SDTN-forløb.
Kvinderne gennemgår en markant udvikling mod et mere selvstændigt og sikkert liv og oplever større trivsel for dem selv og deres børn. De får en bedre forståelse af voldens dynamikker og konsekvenser, både for dem selv og deres børn, og deres følelse af sikkerhed stiger betydeligt undervejs i forløbet. Og så bryder kvinderne med volden.
Andelen af kvinder, som bliver udsat for vold, mindskes markant gennem forløbet. En udvikling, der i høj grad skyldes de fagprofessionelles voldsfaglighed og brug af psykoedukation.
Vi når en ny målgruppe
Evalueringen konkluderer, at SDTN når ud til en række kvinder, som har haft brug for hjælp i en lang årrække, men ikke har fundet et passende tilbud. Indsatsen udgør således et alternativ for de kvinder, som ikke ser sig selv som målgruppen for krisecentrene på det tidspunkt, hvor vi møder dem.
Størstedelen af kvinderne har inden deres første samtale ikke anerkendt omfanget eller konsekvenserne af den vold, som de er eller har været udsat for. En stor del af kvinderne har gennem en årrække været udsat for psykisk vold og manipulation i en sådan grad, at de har mistet selvværdet og troen på sig selv. Derfor lægger kvinderne en stor del af skylden for volden på dem selv og har ikke tidligere kunnet sætte grænser eller bryde med volden – alt sammen en del af voldens normaliseringsproces.
Evalueringen viser, at på trods af, at en stor del af kvinderne generelt set har styr på bolig, økonomi og job, er de nedbrudt psykisk, har lavt selvværd og lav selvtillid, og flere af kvinderne har symptomer på angst, depression og PTSD, som de åbner op for og bearbejder, særligt under psykologbehandlingen i STDN.
Den største gruppe af kvinderne i SDTN har aldrig haft kontakt med kommunen. De har klaret sig selv, og muligheden for at kunne træde ind i Sig det til nogens anonyme rammer direkte fra gaden har været en vigtig motivationsfaktor for at opsøge hjælpen.
“Jeg skulle forstå, at det var vold… for det var jeg ikke klar over. Det er i SDTN, at jeg har fundet ud af, at det var psykisk vold, materiel vold og økonomisk vold. Det hedder jo mange ting. Det er svært, for manipulationen har fyldt allermest i det her spil. Hvis SDTN havde eksisteret for mange år siden, og jeg kendte til det, så havde jeg været reddet langt før, og så er jeg sikker på, at mine skader havde været væsentlig mindre.” – Kvinde i SDTN-forløb.
Får hjælp tidligere
SDTN skal være med til at sikre, at flere voldsudsatte kvinder får fagspecialiseret rådgivning og dermed bryder med volden tidligere. Evalueringen viser, at mere end halvdelen af kvinderne har børn med voldsudøveren og først søger hjælp, når forholdet er afsluttet, men hvor volden fortsætter. I knap 80 procent af tilfældene er det en tidligere partner, der er voldsudøver, og kvinderne har i oftest levet i volden i mange år, inden de søger hjælp i SDTN – ofte også i længere tid end de kvinder, vi møder på krisecentrene. Op til 38 procent af kvinderne har levet i volden i mere end 10 år.
”Oprindeligt havde vi forestillet os, at vi ville nå kvinderne tidligere i voldscyklussen. Det gør vi ikke. Men vi når nogle, der ellers ikke ville have fået hjælp. Vi møder kvinder, der aldrig har fortalt nogen om volden, selvom de har været i den i mange år. Kvinder, der har talt med fagprofessionelle om deres oplevelser, men ikke har oplevet at blive mødt med specialiseret viden om vold og dermed ikke er blevet hjulpet videre fra volden. Kvinder, som ikke ser et krisecenter som en løsning for dem. Alt i alt er der ingen tvivl om, at vi med Sig det til nogen når ud til kvinder, der oplever, at vi er deres eneste mulighed for at blive hjulpet til at komme væk fra voldsudøveren og i sikkerhed.” – Rådgivningschef i SDTN.
Flere end 1000 voldsudsatte kvinder og pårørende har siden november 2018 kontaktet SDTN, og flere end 500 kvinder er startet i forløb. Siden projektets start har der konstant været ventelister på mellem 3-7 måneder – særligt i København – hvilket viser det store behov.
Læs hovedpointerne fra slutevalueringen her
Læs hele slutevalueringen af SDTN fra Oxford Research her
Sig det til nogen – kort fortalt
Sig det til nogen er et gratis ambulant rådgivningstilbud til voldsudsatte kvinder og deres pårørende, der blev etableret i 2018 af Danner, Randers Krisecenter og Ringsted Krisecenter. I 2020 udvidede vi indsatsen til Holstebro Krisecenter, Kolding Krisecenter og Kvindehjemmet. Fra 2022 kom SDTN delvist på Finansloven. Der er derfor behov for fortsat finansiering, så vi kan sikre, at SDTN også fortsat er et landsdækkende tilbud.
SDTN består af seks faglige kerneelementer, fire indsatser og tre faglige værktøjer. Alle partnere i SDTN forpligter sig til at følge Sig det til nogens metodehåndbog, hvilket blandt anden betyder at følge elementer, indsatser og faglige værktøjer og løbende dokumentere indsatsens virkning.
