Coronapåbud får partnervold til at stige verden rundt

31. marts 2020

Blog af Henriette Winther, Danner, afsnittet om Danmark er opdateret den 6. maj 2020.

I denne coronatid, hvor sundhedsmyndigheder over hele verden registrerer antal smittede, antal indlagte og antal døde, kunne man ønske sig, at vold mod kvinder blev gjort til et sundhedsproblem - og ikke til et individuelt problem. På den måde ville vi kende omfanget af vold mod kvinder bedre, end vi gør.  Nedenstående giver en oversigt over vold mod kvinder i udvalgte lande. Flere steder i verden forsøger politi og myndigheder at lette voldsudsatte kvinders adgang til hjælp, og Danmark har noget at lære.

Både i Danmark, Frankrig, Italien, Spanien, Kina, Storbritannien og mange andre steder i verden er vold mod kvinder steget som følge af coronanedlukning, men tallene er ikke lige så systematiske og tjekkede som for corona. Heller ikke selvom partnerdrab på kvinder koster 30.000 kvinder livet hvert år ifølge FN. Heller ikke selvom hver tredje kvinde i verden ifølge One Billion Rising udsættes for vold på et tidspunkt i sit liv - typisk fra en partner.

Danmark

Den nationale enhed Lev Uden Volds hotline oplevede i de første uger en markant øget efterspørgsel på krisecenterpladser. Siden nedlukningen den 11. marts, hvor Statsministeren bad danskerne om at blive hjemme, har henvendelserne til Lev Uden Vold været højere end normalt, dog med udsving i de enkelte uger.

Det er positivt, at kvinderne ringer ind. På Danners åbne telefonrådgivning har vi oplevet en forskellighed i antallet af henvendelser afhængig af periodens intensitet. I begyndelsen ringede færre end normalt ind for at få råd og hjælp, mens efterspørgslen på krisecenterplads var normal. Efter den gradvise oplukning af samfundet er der igen kommet tryk på rådgivningstelefonen. Både nedgangen i henvendelser under nedlukningen og stigningen i antallet af henvendelser efter første fase af genåbningen, kan have gode forklaringer.

I den første periode kunne noget tyde på, at borgerne generelt var tøvende med at kontakte hjælpe-instanser. 'Husk at gå til lægen, når du har brug for det' lød det på Sundhedsstyrelsens hjemmeside den 31. marts. Mange praktiserende læger oplevede et markant fald i antallet af henvendelser under første fase af coronaisolationen. Derfor understregede Sundhedsstyrelsen vigtigheden i at søge læge ved behov og ikke holde sig tilbage, hvis man havde andre helbredsproblemer end COVID-19. 

Danner har løbende sagt det samme: Ring eller skriv til os, hvis du har brug for hjælp eller råd i forbindelse med vold i hjemmet.

Danners telefonrådgivning (hele døgnet): 3333 0047 

Danners mail: sigdettilnogen@danner.dk (dansk, engelsk, arabisk)

Lev Uden Volds hotline: 1888

Du kan trygt kontakte os. Vi er her for dig. Også i denne periode.

I begyndelsen af nedlukningen havde vi stor forståelse for at færre kontaktede os, og vi skrev derfor (med kursiv):

Tre grunde til at voldsudsatte ikke kontakter Danner lige nu:

  • Jeg vil ikke ligge nogen til last, slet ikke i denne coronatid, hvor nogen sikkert har det værre end mig.
  • Min mand/kæreste er i nærheden hele tiden, så jeg tør ikke kontakte nogen af frygt for, at han opdager det.
  • Det er generelt svært at fortælle nogen, hvordan jeg har det, og jeg ved ærligt talt ikke, hvordan nogen kan hjælpe, når jeg har levet i denne situation i mange, mange måneder eller år.

Tre gode svar på ovenstående:

  • Tøv ikke med at kontakte os. Vi har døgnbemandet telefonrådgivning, og vi er her for at hjælpe dig. Også - og især - under coronakrisen. Vi er ved at oprette et nødkrisecenter, så hvis det er aktuelt for dig, kan vi indlogere dig der.
  • Din frygt kan være reel. Kan du gå en tur alene og ringe til os? Kan du ringe på hos en ven? Kan en ven eller nabo ringe til os på dine vegne? Er du langt fra København, så kan du ringe til Lev Uden Vold. Er det så slemt, at du er i akut fare - så få dem til at ringe til politiet på 112. Der findes altid en god løsning. 
  • I Danner er vi uddannede i at lytte og forstå. Du vil møde forstående og empatiske kvinder i den anden ende af telefonlinjen.

Efter den gradvise åbning af samfundet ser vi nu en stigning i antallet af henvendelser om en krisecenterplads - faktisk en ret markant stigning, og nogle af de historier, som kvinderne fortæller, er voldsommere end normalt.

Danner har åbnet Nødkrisecenter København sammen med Kvindehjemmet og Dansk Kvindesamfund, det betyder at vi har plads til alle de kvinder, der kontakter os og har brug for beskyttelse på et krisecenter. Allerede den første dag Nødkrisecenter København åbnede blev der brug for det, og der har boet kvinder og børn på nødkrisecentret lige siden.

I Danmark har vi dog ikke de samme interventions- og hjælpemuligheder, som flere andre lande introducerer som følge af, at vold mod kvinder stiger i hjemmene i denne tid. Og det er måske tid til at lade sig inspirere.


Frankrig

Frankrigs indenrigsminister Christophe Castaner oplyser, at antallet af anmeldelser for partnervold er steget med 32 procent siden landet lukkede ned den 17. marts, alene i Paris er stigningen 36 procent. Frankrig er indtil videre lukket ned indtil 15. april, og hjemmetiden med en voldelig og dominerende partner kan nemt udgøre en øget risiko for den voldsudsatte kvinde og hendes børn.

Frankrig har i forvejen en af Europas højeste rater af vold mod kvinder. Omkring 219.000 kvinder mellem 18 og 75 år er udsat for fysisk eller seksuel vold fra en nuværende eller tidligere partner, men kun omkring 20 % anmelder volden. I følge officielle tal, bliver en kvinde dræbt af sin (eks)partner hver tredje dag i Frankrig.

Myndighederne vil introducere ny hjælp til voldsudsatte franske kvinder:

  • En kvinde, der er udsat for vold, kan låne en telefon på alle apoteker og i visse supermarkeder, for at ringe og få hjælp
  • En endnu ikke defineret kodemelding vil blive udviklet for voldsudsatte, som har følgeskab af deres partner på apoteket (i Spanien har man allerede en kode, som man oplyser på apoteket, når det handler om vold)
  • Politiet vil være særligt opmærksomme på henvendelser om partnervold og være i højt alarmberedskab for at bekæmpe vold i hjemmet.

 

Italien

I Italien, hvor der lige nu er totalt udgangsforbud, oplever man en dramatisk nedgang i antal henvendelser på krisecentrenes telefoner - helt ned til 80 % færre end man plejer. Samtidig er vurderingen, at volden mod kvinder er stigende, som følge af den pressede situation borgerne befinder sig i. 
Fra Danners interne kanaler har vi modtaget informationer fra kolleger i de to regioner Lazio og Campania, om at trods aktivering og annoncering af andre kontaktmetoder end at ringe, fx emails, sms, WhatsApp, Messenger og beskeder via andre sociale medier, så er henvendelsestallet faldet. Til migrantkvinder, som er udsat for partnervold, er der blevet sendt beskeder og videoer på forskellige sprog for at informere om nedlukningen, og hvordan man kan søge hjælp. Alligevel er antallet af henvendelser gået markant ned.

Vi kender ikke de præcise grunde til at antallet af henvendelser er gået ned, men det er klart at myndighederne nu har et ansvar for at sikre, at kvinder og børn ikke risikerer at blive traumatiseret af at være spærret inde med en voldelig mand. Det må være på tide, at der træder en nødlov i kraft, som betyder, at man tror på kvindernes beretninger og at voldsudøverne skal forlade hjemmet. Opråb fra en af Danners kolleger i Italien

Kvinder, som er udsat for vold, er ikke er omfattet af bøder for at forlade hjemmet, de skal blot fortælle politiet, at de er på vej væk fra vold og søger mod et sikkert sted.
 

Spanien

Den 19. marts blev en kvinde dræbt af sin partner i hjemmet i Valencia-provinsen lige foran deres børn. Det skete fem dage efter, at den nationale nedlukning blev sat i værk.

Regeringen i den nordspanske region Catalonien siger, at antallet af henvendelser til deres hjælpelinje er steget med 20 % i de første dage af nedlukningen. Her er der risiko for store bøder, hvis man bryder udgangsforbuddet, voldsudsatte kvinder har dog også her fået fri passage ligesom i Italien.

Kampen mod kønsbaseret vold er nærmest blevet et nationalt anliggende i Spanien, efter at en række kontroversielle retssager har givet domsafsigelser, der er faldet ud til voldsmændenes fordel, blandt andet i en sag om gruppevoldtægt af en teenager. Kvindedrab begået af en (eks)partner har været meget højt i Spanien i mange år, men det ser nu ifølge nyhedsbureauet AFP ud til at færre kvinder dræbes i hjemmet. Spanien har oppet sig ved blandt andet at oprette hotlines, særlige domstole og elektroniske spor på voldsmændene i et særligt program, som er kopieret fra andre europæiske lande. 

 

Kina

I Kina rapporterer rettighedsaktivister om øget vold mod kvinder i hjemmet på grund af coronanedlukningen, og om at myndighederne ikke gør nok for at håndhæve loven mod vold i familien.
I Jingzhou, en by centralt i Hubeiprovinsen, hvor coronaudbruddet begyndte, steg antallet af anmeldelser om partnervold til det dobbelte i nedlukningsperioden. En politistation i Jingzhou modtog 162 anmeldelser om partnervold i februar, hvilket er tre gange som mange som samme måned sidste år. Og i januar var antallet dobbelt så højt som i januar 2019.

Foranstaltninger i forbindelse med epidemien har stor indvirkning på partnervold. I følge vores statistikker er 90 procent af anmeldelserne relateret til COVID-19epidemien. Wan Fei, pensioneret politimand og leder af en lokal ngo, der hjælper voldsudsatte kvinder.

Han kan dog konstatere i det Kina-baserede medie Sixth Tone, at hans tidligere kolleger i politiet er alt for tilbageholdende med at hjælpe voldsudsatte kvinder, selvom Kina i 2016 vedtog en opsigtsvækkende lov mod vold i nære relationer.

I landet, hvor hver fjerde gifte kvinde i følge Kinas Kvindeorganisation, er udsat for partnervold, betyder det, at 90 millioner gifte kvinder lever med en voldelig partner. Dertil kommer de ugifte kvinder, børn og ældre, som også i høj grad udsættes for vold i nære relationer. Hidtil har 'traditionelle normer' dikteret, at problemer i familien skulle løses privat, og derfor har voldsudsatte kvinder gået forgæves til politiet.

Historien om en kvinde, som havde forsøgt at anmelde en voldelig mand, men endte med at blive dræbt af ham, kickstartede debatten om vold mod kvinder i Kina. I 2016 kom landets første samlede 'lov mod familievold', omend flere provinser hidtil har haft deres respektive tiltag mod partnervold. Loven forbyder både fysisk og psykisk vold mod ægtefæller, børn og ældre, samt mod en partner, selvom man ikke er gift. Voldsudøvere kan tilbageholdes, ligesom de kan forbydes at opsøge bopælen, og den voldsudsatte har ret til at få sagen afgjort ved retten inden for 72 timer, og i særlige tilfælde inden for 24 timer.

I Beijing er direktøren for Weiping, en stor kvinderettighedsorganisation, dog ikke imponeret over myndighedernes håndtering af vold i familien. Weiping har også modtaget et markant antal henvendelser om partnervolds siden nedlukningen af flere byer. Direktøren så gerne, at politiet var mere aktive med at registrere voldsudsattes henvendelser i stedet for at finde på undskyldninger for ikke at hjælpe kvinderne.

Politiet kan arrestere folk for at lave online-fornærmelser af de nationale virus-eksperter, og de kan arrestere folk for ikke at have maske på udenfor. Hvis de bruger epidemien som undskyldning for ikke at håndtere partnervold, så er det helt uacceptabelt. Feng Yan, direktør for Weiping til Sixth Tone.

Storbritannien

De store kvinde- og krisecenterorganisationer i Storbritannien er gået sammen i et løsningsorienteret, nationalt opråb for at sikre maksimal fokus på at afdæmpe virkningen af, at kvinder og børns liv påvirkes kraftigt på grund af COVID-19 og den eskalerende vold i hjemmet som følge af nedlukningen.
Kvinder udsat for vold i hjemmet har brug for hjælp fra både den offentlige sektor og 'livreddende specialister', som har særlige forudsætninger for at støtte dem og afhjælpe de langstrakte skader, som voldstraumerne har forårsaget. 

De ti store kvindeorganisationer peger på seks områder, som bør have særligt fokus nu:
Finansiering: Alle finansieringskilder - inklusive regeringen, nationale puljer og kommuner, samt fonde - skal sikre at specialister i kønsbaseret vold kan bruge deres tid effektivt på at hjælpe voldsudsatte.
Ligelig støtte: Alle skal hjælpe med at mindske spredningen af coronavirus, så alle kvinder skal støttes i dette. Derfor skal alle fremmedfjendske politikker sættes i bero - kvinder med migrantbaggrund, skal have adgang til gratis sundhedshjælp.
Planlægning af uforudsete hændelser: Livreddende specialister inden for kønsbaseret vold skal anerkendes som en del af det nationale beredskab, som skal fortsætte under pandemien. Social afstand og isolation kræver investering i teknologi og systemer, som sikrer alle voldsudsatte adgang til hjælp.
Vejledning: Myndighederne skal udarbejde sikkerhedsråd for at kunne hjælpe dem, som bliver udsat for skader i hjemmet - disse råd skal være mulige at følge og få adgang til for voldsudsatte, pårørende og fagfolk.
Oplysning: Myndighederne skal oplyse befolkningen om hvorfor alle former for kønsbaseret vold er ulovlig, og at det nuværende pres på familier og individer ikke er en undskyldning for at begå vold, kontrol og dominans over for en partner. Oplysningen skal være målrettet alle målgrupper i samfundet og anerkende de forskelligartede barrierer kvinder og børn fra marginaliserede grupper kan have.
Ligelig repræsentation, monitorering og handling: Kvinder bliver disproportionalt påvirket af COVID-19. Kvinder er overrepræsenteret i omsorgs-sektoren, de bliver sandsynligvis lønnet lavere og er særligt udsatte for fattigdom. Det er essentielt med et helhedsorienteret blik for, hvordan pandemien påvirker kvinders økonomiske uafhængighed, og hvordan kvinder er udsat for kønsbaseret vold, for at kunne sætte de nødvendige handlinger i værk. Vi opfordrer til, at kvinder er repræsenteret i de nationale og globale beredskaber mod COVID-19.

WHO: COVID-19 øger volden mod kvinder globalt

Vold mod kvinder er stor trussel mod den globale sundhed og kvinders sundhed i krisesituationer som denne. Verdenssundhedsorganisationen WHO er lige nu i alarmberedskab - ikke kun på grund af coronapandemien, men også på grund af stigende vold mod kvinder.

Selvom data stadig er sparsom, er der rapporter om øget partnervold i både Kina, Storbritannien, USA og andre lande som følge af COVID-19, skriver WHO i en af deres bulletiner, som også oplister følgende:

COVID-19-krisen øger risikoen for vold mod kvinder og deres børn:

  • Afbrydelsen af kontakt med venner og dem, der kan hjælpe, samt besværet adgang til hjælpeinstanser kan øge risikoen for, at kvinder udsættes for vold
  • Mens myndighederne opfordrer folk til at blive hjemme, stiger risikoen for vold i nære relationer - både fysisk, psykisk og seksuel vold.
  • Sandsynligheden for, at en kvinde i et voldeligt forhold og hendes børn vil blive udsat for vold, er steget markant, fordi familien bruger mere tid tæt sammen, samtidig med at familierne skal håndtere ekstra stress og risikoen for at miste job eller tab af indtjening. 
  • Kvinder kan have mindre kontakt med familie og venner, som normalt hjælper og beskytter dem mod voldsudøveren.
  • Kvinder bærer typisk hovedansvaret for omsorgsarbejdet i denne pandemi. Hjemmeundervisning er med til at øge byrden og presset på kvinderne.
  • Opløsningen af hverdagen og forringet adgang til at tjene penge - også for kvinder, som normalt er uformelle lønmodtagere - vil sænke adgangen til basale behov og serviceydelser. Det øger presset på familierne, og kan få volden til at stige. Efterhånden som pengene slipper op vil kvinder være i højere risiko for også at blive udsat for økonomisk kontrol og forhindret adgang til egne penge eller andre helt basale ressourcer som hygiejneartikler, prævention og lignende.
  • Voldsudøvere kan misbruge nedlukningen til at udøve magt og kontrol over deres partner, så det fx er svært for kvinden at række ud til krisecentre, hjælpeinstanser, juridisk hjælp osv.

Vold mod kvinder generelt:

  • Vold mod kvinder er den mest udbredte form for vold. 1 ud af 3 kvinder bliver i løbet af livet udsat for fysisk og/eller seksuel vold - oftest fra en nuværende eller tidligere intimpartner.
  • Vold mod kvinder stiger under alle slags kriser, også pandemier. Kvinder, som er fordrevne, flygtninge eller lever i konflikt-zoner, er særligt sårbare.
  • Sundheden hos kvinder og børn påvirkes i høj grad af vold i hjemmet. Vold mod kvinder kan betyde alvorlige fysiske, psykiske, seksuelle og graviditetsmæssige problemer, inklusiv seksuel overførte infektioner som HIV og uplanlagte graviditeter.

 

Gå til oversigten Politisk fokus og se Danners politiske anbefalinger til at sikre en fremtid uden vold mod kvinder og børn.

Deltag desuden i debatten på vores Facebook-profil, hvis du har ris, ros eller tilføjelser.

Alt for mange voldsudsatte får i dag ikke den nødvendige hjælp.

 

Danner har tre grundlæggende værdier: Vi styrker kvinder. Vi er ambitiøse. Vi blander os.
Når vi blander os i samfundsdebatten, gør vi det, som en feministisk og løsningsorienteret vidensaktør, der vil stoppe vold mod kvinder og børn og fremme ligeværd mellem kønnene på alle niveauer i samfundet.

 

Fysisk vold giver ar på huden, mens psykisk vold giver ar på selvværdet og selvtilliden! Læs mere om, hvad psykisk vold er og få eksempler her.
I Danner vil vi gøre op med den traditionelle forståelse af vold i nære relationer. Vold kan tage mange former og er et kontrollerende adfærdsmønster, der bruges til at undertrykke kvinder.
Danner er en feministisk samfundsaktør, som, for at sikre lige muligheder for alle uanset køn, blander sig i den offentlige debat. Læs vores nyheder og debat her.

Brug for hjælp og råd?
Ring: 33 33 00 47

Det sker i Danner

14. august 2020
Fredag den 14. august går vi for dem, der forgæves gik efter retfærdighed. Vi går for de ofre der har brug for beskyttelse, men ikke får den nu. Kom og vær med fra kl. 16.00!
8. marts 2021
Vi kræver ligeløn, lige adgang til arbejdsmarkedet, lige barsel, ligestilling i hverdagen og vi går til kamp mod køns- og seksualitetsbaseret vold. Gå med os på gaden den 8. marts 2020 kl. 14 på Frue Plads!