Større retfærdighed for voldtægtsofre på vej

Justitsministeriet har, lanceret de tre første anbefalinger for at forbedre voldtægtsofres retsstilling på baggrund af anbefalinger fra ekspertpanelet for voldtægt og seksuel vold. Danners direktør Lisbeth Jessen sidder med i ekspertpanelet.
26. januar 2019

De første tre initiatver for at forbedre sagsbehandlingen på voldtægtsområdet skal ses i lyset af, at langt størstedelen af voldtægter ikke anmeldes, og at retsstillingen for kvinder og andre forurettede, der anmelder en voldtægt, skal forbedres.

Voldtægt er en af de mest intime krænkelser, der findes. Dét at skulle sidde på en politistation for halvåben dør og forklare om intime detaljer er utrygt og helt urimeligt. Afhøringen af forurettede skal ske i trygge rum.

Lisbeth Jessen, direktør i Danner, medlem af Justitsministerens ekspertpanel om voldtægt og seksuel vold

De tre initiativer på baggrund af ekspertpanelets anbefalinger består af:

  1. Fælles, obligatoriske skridt for politiet, når de modtager en anmeldelse af voldtægt – noget der ikke har været tidligere.
  2. Et vidensbaseret katalog over personers reaktioner ved et traume som voldtægt - så myndighederne ikke misforstår en reaktion fra et offer ved voldtægt.
  3. Muligheden for at bruge videoafhøring af offeret løbende i en sag, så offeret ikke skal genfortælle overgrebet flere gange.


”Jeg håber, at de nye initiativer bliver virkelighed snarest muligt. De signalerer et styrket fokus på den, der er offer for forbrydelsen, hvad enten det begås af en tilfældig eller af en partner. Og særligt de sager, hvor overgrebene er begået af en man kender, vil kunne hjælpes via disse første initiativer, siger Lisbeth Jessen, der har følgende kommentar til hver af de tre initiativer. 

Obligatoriske skridt for politiet i sagsbehandlingen giver forbedret retssikkerhed (initiativ 1)

- Med minimumssagsbehandlingsskridt får kvinden en vished og indsigt i, hvad der sker med hendes sag, efter hun har anmeldt den. Samtidig er dette skridt med til at forbedre retssikkerheden, fordi sagen oplyses mere grundigt end tidligere. Ved at have regler om, hvad politiet mindst skal foretage i sagen, eksempelvis at afhøre alle relevante vidner, indhente videoovervågning og sikre SMS'er og andre elektroniske spor, vil der, sammen med afhøring af kvinden og undersøgelse på voldtægtscentret, skabes et meget bedre fundament for reelt at afgøre, om sagen kan føre til dom, siger Lisbeth Jessen. 
 

Manglende viden om traumer står i vejen for fair behandling (initiativ 2)

- At politi og anklagemyndighed har viden om traumereaktioner hos ofre, er ekstremt vigtigt. Vi skal undgå gammeldags forestillinger om, hvordan et ’rigtigt’ offer for voldtægt bør reagere. Det går fx ikke, at man i retten lægger vægt på; ”at den forurettede ikke virkede særlig påvirket af det skete”. Ny traumeforskning viser, at vi reagerer forskelligt efter et traume, nogle græder, andre lader som ingenting, går i byen, bliver hos voldtægtsmanden eller noget helt femte. Forestillinger og egenopfattelser af, at et offer fx bør græde, ryste eller krakelere åbenlyst, bør ikke kunne bruges som grundlag for vurdering af sagen. Der skal i stedet være en tilgang til voldtægtssager, der beror på viden om traumer, siger Lisbeth Jessen. 


Videoafhøring kan give præcise informationer, og beskytte ofret (initiativ 3)

- Voldtægt er en af de mest intime krænkelser, der findes. Dét at skulle sidde på en politistation for halvåben dør og forklare om intime detaljer er utrygt og helt urimeligt. Det er vigtigt, at den indledende afhøring af den forurettede sker på video i trygge omgivelser. Videoafhøringen sikrer flere detaljer, og er således ikke afhængig af afhørerens vurdering af, hvad der er vigtigt at skrive ned i rapporten. Samtidig kan det være med til, at forurettede undgår følelsen af ”et nyt overgreb”, fordi der indrettes særlige afhøringsrum, hvor kun en uddannet afhører og den forurettede er tilstede. Ved at afspille afhøringen i retten kan den forurettede skærmes for alt for lange og intimiderende krydsforhør. Der vil muligvis stadig være behov for supplerende spørgsmål, men de vil være færre. Gennem videoafhøringen mødes den forurettede i en tryg ramme og med viden og tid, og derigennem sikres en mere detaljeret og objektiv indledning i sagen. Misforståelser og angst i forbindelse med politiafhøringen mindskes desuden, og er godt for alle, også for den tiltalte, siger Lisbeth Jessen.  

Om Lisbeth Jessen:
Siden december 2016 direktør i Danner.
Tidligere vicepolitiinspektør i Rigspolitiet og 28 års erfaring i dansk politi, primært fra ledelse af efterforskning og metodeudvikling.
Siden efteråret 2018 har Lisbeth Jessen siddet med i justitsminister Søren Pape Poulsens særlige ekspertpanel vedrørende seksuel vold og voldtægt.

Fakta om seksuelle overgreb
30 % af kvinder, der har boet på krisecenter oplyser, at de har været udsat for seksuel vold (Socialstyrelsen). Tallet er formentlig langt større.
Ca. 5100 kvinder bliver årligt udsat for tvangssamleje eller forsøg på samme. Tallet kan være meget større, og størstedelen anmeldes aldrig.
Politiet modtog 944 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2017. 
Ca. 54 personer bliver årligt fundet skyldige i voldtægt (gennemsnit for 2007 - 2016). I 2016 var tallet 66. (Det kriminalpræventive Råd)

Kend voldens former - herunder den seksuelle vold.
 

Læs også

Vi kan ikke gøre det alene - din hjælp betyder alt